NCC Construction er udvalgt til at anlægge byggegrube til 91 mio. kroner på den historiske Kvæsthusmolen, hvor opgravningen er digitaliseret for at undgå oversvømmelse
18-01-2013
Kulturminister Marianne Jelved lagde tirsdag den 15. januar grundstenen til Kvæsthusprojektet. Det blev startskuddet til NCC Constructions anlæggelse af selve byggegruben på den historiske mole, hvilket går forud for opførelsen af det nye underjordiske parkeringsanlæg.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi kan fortsætte det tætte samarbejde med NCC. De har udvist en meget aktiv deltagelse under projekteringen og har været medvirkende til at optimere projektet på flere måder, fortæller direktør i Kvæsthusselskabet Ole Bach.
Spor fra Svenskekrigenes tid
For at kunne etablere et underjordisk parkeingsanlæg fra kajkant til kajkant under Kvæsthusmolen er NCC først nødt til at etablere nye spuns ude i havnen hele vejen rundt om molen som en slags ´ydre bolværk´ og bag dem oprette en ´mur´ af fyldningsmateriale.
- Under projekteringen af Kvæsthusprojektet blev vi klar over, at hjertet af molen er et virvar af sammenhængende jord, træ, jern og beton - noget af det helt tilbage fra Svenskekrigenes tid. Det er altså ikke ´bare´ at grave et stort hul og så fylde det med et parkeringsanlæg. Uden den rette planlægning risikerer vi, at molens spuns vil kollapse og havnen oversvømme hele byggegruben," forklarer senior produktionschef i NCC Construction Bjarki Finnbogason.
Digitale simuleringer
Netop på grund af projektets teknisk meget udfordrende karakter har NCC sammen med deres rådgiver Grontmij under projekteringen brugt avancerede digitale 3D- og 4D-modeller til blandt andet sikkerheds- og byggefaseplanlægning, kollisionskontrol og en række simuleringer.
- Når vi digitaliserer projekteringsfasen, får vi også mange stærke værktøjer til samarbejdet, planlægningen og udførelsen i byggefasen. Det er den samarbejdsform, vi i NCC kalder Virtual Design & Construction, som på dette projekt virkelig må siges at vise sin styrke på mange måder, fortæller Bjarki Finnbogason.
I de kommende måneder etableres der spuns rundt om Kvæsthusmolen og til foråret begynder den egentlige udgravning, som med tiden vil nå helt ned til det særlige kalklag, København er funderet på.
-jhn
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Online leasing af varebiler med ét klik.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Når toppen skal nåes
Dansk importør af Bobcat
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration