Banker og realkreditinstitutter fastholder de små og mellemstore virksomheder i et jerngreb. Foruroligende, mener Håndværksrådet
11-01-2013
Døren til bedre tider for de små og mellemstore virksomheder er stadig boltet fast af banker og realkreditinstitutter, der fastholder deres benhårde kreditpolitik, der rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Håndværksrådet mener, at det er bekymrende og en hindring for de små og mellemstore virksomheders vækstmuligheder
- Det er en meget foruroligende udvikling, der afslører, at bankerne har travlt med kradse endnu flere penge ind hos erhvervskunderne, alt imens de fortsætter med deres forholdsvis stramme kreditpolitik overfor virksomhederne. Og det er især de små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt, siger cheføkonom i Håndværksrådet, Jacob Thiel.
Nogle har strammet op
Den nye udlånsundersøgelse over fjerde kvartal 2012 er foretaget af Nationalbanken, og banken konkluderer, at ”Institutternes kreditstandarder for udlån til erhverv samlet set er uændrede i fjerde kvartal 2012. Et fåtal har strammet, mens flertallet ikke har foretaget ændringer”.
Og ingen ændring og en vis stramning er dårlig nyt - især for de små og mellemstore virksomheder.
Betaler meget høje renter
Håndværksrådet har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af organisationens medlemmer nu betaler mere end otte procent i rente på deres kassekredit, og at en tredjedel af medlemmerne har fået deres kassekreditrente hævet med mere end 0,5 procent det seneste år.
Undersøgelsen viser, at det særligt er enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med få ansatte, der betaler meget høje renter.
Håndværksrådet efterspørger nu politiske initiativer
- Vi er vidne til en høj grad en polarisering af virksomhederne efter størrelse i øjeblikket. Og det er bekymrende. I sådan en situation, er det bydende nødvendigt at tilføre flere midler til alternativer finansieringsordninger, især efter håndværksfradraget blev fjernet, siger Jacob Thiel fra Håndværksrådet.
-jhn
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Når toppen skal nåes
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs september 2026 udgaven her
Lad os gøre det sammen
Dansk importør af Bobcat
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration