Radon dræber tæt på dobbelt så mange, som der dør i trafikken, alligevel er radonmåling af boliger stadig ikke et krav
10-01-2013
Foreløbige tal fra Vejdirektoratet peger på, at omkring 185 personer mistede livet i trafikken i 2012. Dermed dræber den kræftfremkaldende luftart radon næsten dobbelt så mange, som der dør i trafikken. Sundhedsstyrelsen har gennem flere år anbefalet at alle danske boliger radontestes - alligevel er radonmåling af boliger stadig ikke et krav i Danmark.
- I forhold til hvor meget opmærksomhed der er på andre kræftformer, er der langt fra nok fokus på radon og risikoen herfra. Problemet er alvorligt, fordi det er overset. Radon er kræftfremkaldende og er kilde til den største risiko for upåagtet at pådrage sig lungekræft, siger Jesper Bruun Petersen, projektleder ved miljødivisionen Niras.
Radon i boligen bør måles
Radon ligger ifølge WHO næsthøjest på listen over medvirkende årsager til lungekræft, hvor rygning er den største årsag. Det kan sive op fra jorden i din bolig, hvis fundamentet er utæt og kan ved indånding øge risikoen for lungekræft. Men Radon kan hverken ses, høres, føles, smages eller lugtes og kan kun undersøges ved en måling af radonniveauet. Sundhedsstyrelsens anbefaling har gennem flere år været, at alle husejere bør opfordres til at få målt radon-niveauet i deres hjem. Det bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, hvor seniorforsker i epidemiologisk forskning i Miljø og Kræft, Ole Raaschou-Nielsen udtaler:
- Det er fornuftigt at foretage en radonmåling i sin bolig. Den eneste sikre måde at undersøge radonniveauet i boligen er ved at måle det. Hvis man for eksempel bor i en gammel bolig og i et område med højt radonniveau, er det en god idé.
Indsats kan redde 300 årligt
Ifølge en rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen kan 300 lungekræftsdødsfald undgås hvert år, hvis alle boliger i de nordiske lande får nedsat radonniveauet til 100 Bq/m3. Alligevel er der i Danmark ingen krav om maksimalt radonniveau for eksisterende boliger, men kun anbefalinger fra myndighedernes side om, at det bør ligge under 100 Bq/m3.
Ifølge Jesper Bruun Petersen, Niras, er der ikke fokus nok på problemet
- Der er på ingen måde fokus nok til, at den almindelige borger overhovedet kan forholde sig konstruktivt til problemet, og for den sags skyld gøre noget ved det". Ifølge ham gør myndighederne alt for lidt ved problemet: "Der har i rigtig mange år manglet den nødvendige omtale. Det er som om, der har været politisk frygt for at komme ind på emnet.
Nybyggeri overholder ikke krav
Kun for nybyggeri er det et krav, at radonniveauet ligger under 100 Bq/m3. Men en ny undersøgelse foretaget af Niras viser, at 8 ud af 16 nybyggede boliger alligevel overstiger myndighedernes anbefalinger for radonniveauet. Så selvom du bor i en nyopført bolig, er der stadig god grund til at måle radonniveauet i dit hjem.
Sæsonen for radonmåling er officielt fra 1. oktober til 30. april, så du kan sagtens nå at få givet din bolig et sundhedstjek i indeværende radonsæson. Viser testen et for højt niveau af radon, er det vigtigt, at du radonsikrer dit hus fx ved at få lavet udsugning eller tætnet gulve og vægge.
- jhn
Fakta
o Radon er en naturligt forekommende luftart. Den dannes ved henfald af radium, som er i jorden.
o For at finde koncentrationen af radon i din bolig skal du lave en radonmåling.
o Ifølge Sundhedsstyrelsen peger undersøgelser på, at der, ud over risikoen for at udvikle lungekræft, også er en sammenhæng mellem danske børn, som har boet i boliger med højt radonniveau, og risikoen for, at de udvikler leukæmi.
o Husets kælderforhold samt jordarten under huset har betydning for, hvor høj koncentrationen af radon er i din bolig. Opholder du dig meget tid i en bolig med høj koncentration af radon, kan der være risiko for at udvikle lungekræft.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tysk kvalitets siden 1860!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Når toppen skal nåes
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration