25. og 26. januar slår Scantruck dørene op for to dage med masser af maskiner – deriblandt en Danmarks premiere på ny Komatsu-gravemaskine
09-01-2013
Familien kommer i fokus hos Scantruck A/S i Skive fredag den 25. og lørdag den 26. januar. For femte gang slår Scantruck dørene op til åbent hus med firmaets egen maskinmesse, ScanMek 2013.
- Vi håber og tror, at rigtig mange vil besøge os på ScanMek. Og vi håber ikke mindst, at mange fagfolk vil gøre dagen til en begivenhed for hele familien. Hoppeborg og popcorn plejer at være et hit hos børnene som naturligvis også i år er meget velkomne. Der bliver masser af maskiner at se på, og traditionen tro byder vi naturligvis også på noget for ganen, lover salgschef Henrik Kirketerp-Møller hos Scantruck, der håber på omkring 3.000 besøgende.
Afsløring af nyt mærke
Scantruck benytter lejligheden til selv at præsentere en familieforøgelse. Firmaet føjer yderligere et mærke til import-listen. Sløret løftes for nyheden på ScanMek.
I forvejen er Scantruck dansk importør og forhandler af en række af maskinbranchens store mærker. Nu får Komatsu, Manitou, Atlas, McCloskey og Rubble Master så yderligere et familiemedlem.
Viser gigant-knusere frem
I forvejen er den østrigske knuser-gigant Rubble Master netop rykket ind i Skive. Og Scantruck benytter ScanMek 2013 til at præsentere den første Rubble Master-knuser på domicilet på Katkjærvej. Der er tale om en 23,6 tons tung Rubble Master RM 80 GO. Den knuser op til 160 tons i timen, afhængig af hvilke materialer der hældes i det 85 x 65 centimeter store gab.
Også Scantrucks andet knuser-mærke, McCloskey, bliver at se på ScanMek.
Det samme bliver naturligvis tilfældet med hele det brede program af Komatsu-maskiner fra minigravere over midi’er til store gravemaskiner både på bånd og hjul, gummihjulslæssere, dozere og rendegravere.
Danmarkspremiere på gravemaskine
Som en specialitet giver ScanMek danmarkspremiere til den helt nye Komatsu-gravemaskine PC210LC-10. Den når netop hjem fra test og afprøvning med danske maskinførere i kabinen. Dermed kan PC210LC-10 rulle ind til ScanMek med helt friske erfaringer for, hvordan den nye sællert kører og klarer sig under danske forhold.
Manitou er verdens førende producent af teleskoplæssere og terrængående truck, og det kommer til at afspejle sig med stor tydelighed på ScanMek. Og så bliver der naturligvis også mulighed for at kigge programmet af gummihjulslæssere fra Atlas efter i sømmene.
Klar til en handel
Den femte udgave af ScanMek har virkelig noget at leve op til. I fjor blev der solgt ikke færre end 28 maskiner i løbet af de to ScanMek-dage.
- Det bliver spændende at se, hvordan det går 25. og 26. januar, hvor ScanMek er åben begge dage fra klokken 9 til 17. Vore sælgere er stadig varme og klar til en handel efter Agromek i slutningen af november, hvor vi solgte 19 maskiner. Foruden alle de nye maskiner i vores brede importprogram, har vi naturligvis også masser af brugte maskiner klar. Der bliver godt 300 maskiner at vælge imellem i vores store brugtcenter, siger Henrik Kirketerp-Møller.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København