Håndværksrådet protesterer over den ny lov, der påbyder virksomheder at skrive CVR-nummer på deres varebiler fra første januar
04-01-2013
Tusindvis af danske virksomheder risikerer nemlig at være lovovertrædere og stå til bøder til mange tusinde kroner.
Det sker fordi en ny lov pålægger alle gulpladebiler at være udstyret med synligt firmanavn og CVR-nummer. Overtrædelser af loven koster virksomhederne en klækkelig bøde på 5.000 kr. første gang, og 10.000 kr. næste gang varebilen træffes uden synligt CVR-nummer.
- Det er helt igennem en overflødig og ligegyldig lov. Man behøver bare kigge ud af vinduet for at konstatere, at hvis Skat og Politiet foretog en razzia i dag, ville de kunne hente et milliardbeløb til den slukne statskasse. Det er kun de færreste virksomheder, der har nået at påføre CVR-numre på bilerne, og det er ikke så mærkeligt, da kravet om synlige CVR-numre er skudt helt over målet, siger afdelingschef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.
Sort arbejde giver unfair konkurrence
Håndværksrådet har fra starten været imod den nye lov, der kræver synligt CVR-nummer på begge sider af varebiler, selv om loven er en del af en række forslag, der skal bekæmpe sort arbejde.
- Sort arbejde er et alvorligt samfundsproblem, fordi ærlige virksomheder, der følger loven, går glip af ordrer og indtjening. Vi er klar til at gå meget langt i kampen mod unfair konkurrence fra byggesjak, der arbejder sort, men kravet om CVR-nummer på bilerne er et tomt slag i luften, som betyder, at erhvervslivet bliver påført ekstra omkostninger og risikerer at komme til at betale meget store bøder for ingenting, siger Frank Korsholm.
Begrænser ikke sort arbejde
Langt de fleste lovlige virksomheder har i forvejen synligt firmanavn og logo på deres varebiler, fordi de ønsker at markedsføre sig over for kunderne. Enhver kan derfor på få sekunder slå firmanavnet op på www.cvr.dk og se virksomhedens CVR-nummer.
- Den eneste reelle effekt af reglen om synligt CVR-nummer bliver, at virksomhederne får yderligere bøvl og udgifter. Det har overhovedet ingen begrænsende virkning på det sort arbejde, fastslår Frank Korsholm.
Trods modstanden imod den nye lov vil Håndværksrådet ikke opfordre til ulovligheder.
- Man må blot håbe, at Skat og Politiet har vigtigere ting at beskæftige sig med, og så må vi appellere til, at regeringen og den nye skatteminister, Holger K. Nielsen, kommer til besindelse og sløjfer den nye lov, siger Frank Korsholm.
-jhn
Læs september 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Lad os gøre det sammen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere