Ny serie brændeovne fra Lotus Heating Systems kombinerer dansk møbeldesign med brændeovnens kvaliteter - og skaber helt nye indretningsmuligheder
03-01-2013
Skal en brændeovn bare være en brændeovn? Hvorfor ikke gøre den til et møbel, som bliver en elegant del af boligens indretning?
Denne nye idé startede udviklingen af Living fra den danske producent Lotus Heating Systems. En smuk og helt anderledes varmekilde, designet af arkitekten Kaare Sølvsteen ud fra ønsket om at skabe nye former og tilbyde kunden flere moduler og farver, man selv kan kombinere.
– Resultatet er, at Lotus Living er blevet et møbel, som indgår naturligt i boligens indretning. Modsat en traditionel brændeovn, der ofte står alene i et hjørne, fortæller Kaare Sølvsteen.
Individuelle valg til boligen
Kaare Sølvsteen forklarer videre:
– Man opbygger selv det miljø i hjemmet, hvor man vil nyde synet af den levende ild. Det er ”made by me” filosofien, som vi blandet andet kender fra reolsystemer med mange valgmuligheder. Moderne mennesker tænker individuelt og ønsker at sætte deres personlige præg på boligen. Det er en klar trend i tiden.
Anderledes form - nye farver
Formen på selve ovnmodulet og de 4 sokler, man kan vælge imellem, kombinerer det firkantede med det afrundede til et internationalt look. Yderkassen på ovnen - og de 4 forskellige sokler, den kan placeres på - er fremstillet af 5 mm tyk stålplade. Pulverlakeret i enten Phantom Grey eller Ice Metallic, som er helt nye farvemuligheder fra Lotus.
– Living udnytter den Clean Burn Technology, der også bruges i vores pejseindsatse. Samtidig sikrer 2 lag keramisk glas i lågen, at det altid er behageligt at opholde sig foran ovnen, fordi den afgiver mindre strålingsvarme, siger Kaare Sølvsteen.
Mens stålsoklerne Base og Cube har ovnens afrundede design og gør løsningen ekstra funktionel ved at give plads til opbevaring. Livings øvrige sokler bryder endnu mere med det traditionelle. De er antracitgrå betonbænke i 2 forskellige længder og åbner dermed mulighed for at skabe et miljø, der ikke er set før - tæt ved ilden og den hyggelige varme:
– Læg et skind over bænken, brug puder, hynder, tæpper, hvad du vil. Living gør brændeovnen til et møbel, du tænker ind i hjemmets indretning. Vi er kommet et spændende skridt videre, siger Kaare Sølvsteen.
- jhn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København