UgensErhverv.dk
Ny type lethal opføres i HarboøreDen lette og lyse hal giver plads til både boldspi

Ny type lethal opføres i Harboøre

Lokale og Anlægsfonden støtter ny lethal ved Harboøere med 2,5 mio. kroner. Den åbner op for både sport, kulturoplevelser og socialt samvær

20-12-2012

En af de nye typer lethaller som Lokale og Anlægsfonden har fået udviklet i år, bliver til næste år opført ved Harboøre Centret. Den uopvarmede hal vil blive indrettet til boldspil, skateboard, BMX-cykling samt til kulturelle begivenheder og socialt samvær.

Michael Lodahl, bestyrelsesformand for Harboøre Centeret, siger om projektet:

- Det er et enestående projekt for os. Forældre og bedsteforældre skal nu ikke længere inaktivt "hænge" på bander eller stole. De kan selv være aktive ude i lethallen mens børnene aktivt udøver deres forskellige sports-aktiviteter. Og forældre til vore boldtalenter skal ikke længere køre mere end 50 km til og fra nærmeste kunstgræsbane for at de unge mennesker skal kunne vedligeholde træningen, og ikke mindst nu åbnes der en ny spændende mulighed for afholdelse af "udendørs" kulturelle arrangementer, som er en stor succes i det forholdsvis nye center.

Nærmest svævende hal
Den 1.650 m² store lethal i Harboøre opbryder idéen om en hal, der skelner skarpt mellem inde og ude. Ved Harboøre Centret vil man i stedet se en helt ny type idrætsfacilitet, der etablerer en sammenhæng mellem indendørs og udendørs aktiviteter. Lethallen får et meget let arkitektonisk udtryk, hvor aktivitetsområdet bliver afskærmet og overdækket med en nærmest svævende klimaskærm. Facaderne udføres med tre meter høje transparente porte, så lethallen kan åbnes og lukkes alt efter vejret. I sommerhalvåret vil det gøre hallen meget åben og lettilgængelig for brugerne.

Lethallen får kunstgræsunderlag på et areal svarende til en håndboldbanes 20x40 meter. Et tilsvarende areal bliver indrettet til streetkulturens aktiviteter som fx skatere og streetbasket. Omkring lethallen anlægges et kunstigt skabt bakkelandskab, hvor bakkerne både kan bruges som udgangspunkt for bevægelse og leg og som opholdsområder.



Koster 5 mio. kroner
I alt koster lethallen 5 mio. kr. at opføre. Lokale og Anlægsfonden 2,5 mio. kr. Med byfornyelsesmidler bidrager Lemvig Kommune med 750.000 kr. til projektet, der er tegnet af jaja arkitekter, ai arkitekter og Vision+ Rådgivende ingeniører.
Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, siger om projektet:

- I Harboøre fortjener de ros for endnu engang at turde at gå nye veje indenfor moderne idrætsfaciliteter. Det så vi med udviklingen af Harboøre Centret, hvor der blev skabt et fantastisk godt indendørs idrætsmiljø, og det ser vi nu igen med beslutningen om at opføre den nye type lethal, der vil gøre det ellers meget traditionelle udeområde omkring Harboøre Centret til et moderne aktivitetstilbud for mange forskellige brugergrupper.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration