121 folkeskoler blev lukket i 2011, og hver tredje står stadig tom, viser undersøgelse fra Lokale og Anlægsfonden
20-12-2012
I 2011 blev det besluttet at lukke 121 folkeskolebygninger. De involverede kommuner havde dengang ikke planer for 44 af skolerne, mens der var optimistiske salgsplaner for 28 skoler. Ved over halvdelen af de planlagte lukninger var der altså ikke konkrete planer om nye formål.
Her et år efter viser en ny gennemgang, at hver tredje lukkede folkeskole fra 2011 stadig står tom. De fleste af 2011-skolerne forsøges fortsat solgt, men en del står også tomme, fordi der ikke er konkrete planer for de tomme bygninger.
Samme tendens i 2012
Ifølge Lokale og Anlægsfondens rundspørge til alle landets kommuner blev det i år besluttet at lukke 38 folkeskolebygninger. Af dem vil mindst 17 af bygningerne formentlig komme til at stå tomme i længere tid. Enten fordi de er svære at sælge, eller fordi, der ikke findes nogen planer for bygningernes fremtid.
Tallene betyder, at der fortsat står - og kommer til at stå - ubenyttede folkeskolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. De mange tomme kvadratmeter sætter ofte et trist skær over fx mindre landsbyer. Derfor foreslår Lokale og Anlægsfonden, at der arbejdes på at skabe eksempler på ny brug af de lukkede folkeskolebygninger.
Idræt og kultur mangler plads
I mange byer er der efterspørgsel på rum til idræt og kulturaktiviteter. Men kun i en af de 159 folkeskolebygninger, som landets kommuner i 2011 og 2012 har besluttet at lukke, er der planer om primært at skabe rum til idræt. Kun fire af bygningerne forventes at blive brugt til kulturelle formål i stedet for skoleundervisning.
Lokale og Anlægsfonden har allerede medvirket til at realisere en omdannelse af en nedlagt folkeskolebygning, og er i samarbejde med flere mulige støttemodtagere. Men da der er talrige muligheder for at udvikle den store tomme bygningsmasse til nye brugere, er Fonden stadig meget interesseret i at høre fra potentielle ansøgere til den type projekter.
- Lokale og Anlægsfonden indgår gerne i dialog og samarbejder med kommuner, der kan se nye muligheder i de lukkede folkeskolebygninger. Det handler om at finde spændende og kreative løsninger, der kan ændre bygningernes formål og genskabe bygningernes værdi for lokalsamfundene, siger Torben Frølich, direktør for Lokale og Anlægsfonden.
-jhn
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration