UgensErhverv.dk

Boligbyrden er blevet lettere

Niveauet er nu så lavt, at det svarer til begyndelsen af 1999, viser beregninger fra Dansk Ejendomsmæglerforening

19-12-2012

Ifølge den netop offentliggjorte Boligmarkedsstatistik, som Dansk Ejendomsmæglerforening udgiver i samarbejde med Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet, faldt parcelhuspriserne på landsplan med 0,7 pct. i 3. kvartal, og prisniveauet er 3,3 pct. lavere en for et år siden.

Dansk Ejendomsmæglerforening har på baggrund af de nye tal opdateret sine beregninger af boligbyrden. Boligbyrden angiver hvor stor en andel af sin indkomst efter skat en familie skal betale til boliglån og boligskatter, hvis de vil købe et parcelhus i dag – og den er blevet stadig lettere gennem de senere år.

- De nye tal tegner et billede af et boligmarked, som i årets første ni måneder er kommet op i højere omdrejninger i forhold til samme periode sidste år. Kombinationen af prisfald og et fald i den 30-årige realkreditrente har betydet, at boligbyrden er lettet yderligere – og det er der flere boligkøbere, der har valgt at udnytte, siger cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening, Troels Theill Eriksen.

Boligbyrderne fortsatte i 3. kvartal det fald, vi havde set det foregående år. Boligbyrden målt ved de renter, der kreditvurderes til – hvilket vil sige den 30-årige faste rente med afdrag og banklån med afdrag over 20 år – er nu faldet til et niveau, som vi skal tilbage til starten af 1999 for at finde tilsvarende lavt.

Dansk Ejendomsmæglerforening har ligeledes opdateret sine beregninger af boligbyrder fordelt på landsdele, og de viser, at boligbyrden i løbet af det seneste år er faldet i alle landsdele: ”Det skal endnu engang ses i lyset af, at parcelhuspriserne i alle landsdele er lavere end for et år siden, og at renten er faldet i samme periode. I modsat retning trækker en stigning i bidragssatserne,” siger Troels Theill Eriksen.

Fremgang i boligsalget i år
Sammenligner vi boligsalget i de første ni måneder i 2012 med salget i samme periode sidste år, kan man konstatere en pæn fremgang i det samlede boligsalg.
Flere boligkøbere har altså valgt at udnytte den lavere boligbyrde, og det samlede salg af parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse er steget med knap 10 pct. i forhold til sidste år. Salgsfremgangen har været størst i København og omegn, men der har været fremgang i alle landsdele.

Fortsættes ...




Om boligbyrden
Boligbyrden måler, hvor stor en andel af indkomsten efter skat, en gennemsnitligt indtjenende parfamilie med børn skal betale til boliglån og i boligskatter, hvis de vil købe et gennemsnitligt 150 kvadratmeter parcelhus finansieret med 80 pct. fastforrentet realkreditlån med afdrag over 30 år og 20 pct. med et banklån med afdrag over 20 år.

Der ses på første års låneydelserne efter rentefradrag. Desuden er der taget højde for, at rentefradragsregler, lovkrav om fastforrentede lånetyper (f.eks. de såkaldte mixlån), lejeværdiskatte-, ejendomsværdiskatte- og ejendomsskatteregler samt de offentlige vurderinger har ændret sig over tid.

I beregningen af de lokale boligbyrder er taget højde for, at boligpriser såvel som indkomster varierer fra landsdel til landsdel. Det er antaget, at den disponible indkomst er steget 1 pct. i både 2011 og 2012.

Data til beregningerne kommer fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Skatteministeriet, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København