Installatørvirksomhedens Lindpro vil øge sin omsætning på det grønlandske marked med knap 40 procent frem til 2017.
18-12-2012
El-installatørvirksomheden Lindpro A/S, som det seneste år har været en af de få, positive væksthistorier på et ellers slunkent marked for el-teknik, skruer nu yderligere op for væksten i sit grønlandske datterselskab, Arssarnerit.
Datterselskabet, der er Grønlands markant største el-installationsfirma, har siden 2007 forøget sin omsætning med 22 procent - en årlig vækst på 4-5 procent om året. Den største vækst er sket inden for entrepriseområdet med samlet 41 procent i vækst og en årlig vækstrate på 9 procent.
Personlige forbindelser i centrum
Men markedspotentialet er en del større. Derfor er det grønlandske selskab ved at implementere en ny strategi, der for alvor skal optimere omsætning og resultat.
- Overordnet er målet at øge omsætningen med knap 40 procent inden udgangen af 2017 til ca. 130 mio. kr. Samtidig forventer vi at antallet af medarbejdere vokser fra knap 100 til ca. 130. Væksten skal bl.a. opnås ved at fokusere på vores servicekunder. Her kommer det os til gode, at Arssarnerit har drevet forretning i Grønland i mere end 35 år, og derfor er en veletableret del af det grønlandske erhvervsliv, hvor netværk og tillid mellem leverandørerne og kunderne betyder ekstremt meget, siger Michael Højgaard, adm. direktør hos Lindpro A/S.
Forretningsmæssig succes
Et væsentligt parameter for forretningsmæssig succes i Grønland er evnen til at drive forretning på de lokale præmisser og med en lokal arbejdsstyrke. 20 procent af Arssarnerits medarbejderstab er hentet fra Danmark, men der arbejdes strategisk på at ændre det faktum. Udviklingen af en mere professionel HR-funktion skal således sørge for, at lokale lærlinge nemmere indsluses på arbejdspladsen, og at flere grønlandske medarbejdere fastholdes.
I forvejen har Arssarnerit, som lige nu står for omkring 10 procent af Lindpros A/S’ omsætning, trimmet organisationen i Grønland og skåret mindre lønsomme aktiviteter væk. Det har øget indtjeningen per medarbejder og flyttet EBIT-marginen fra 10 til 13 procent.
Minedrift kan smitte positivt af
Endelig skal udviklingen hvile på de stigende mineaktiviter i Grønland.
- Udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund har længe været et interessant marked. Den opmærksomhed, udenlandske investorer retter mod området, er indlysende med til at gøre det til et attraktivt indsatsområde for os. Vi vil ikke bruge ressourcer på at selve minedriften, men derimod fokusere på alle de positive afledte el-tekniske opgaver såsom udvidelse af infrastrukturen og etablering af forsyningsanlæg, siger Michael Højgaard.
-jhn
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Når toppen skal nåes
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration