UgensErhverv.dk

Næste generation spares for kæmpe klimaregning

Nyt kort viser, hvor grundvandet vil stige og falde fremover - det skal hjælpe kommunerne med at klimatilpasse fremtidens byer

12-12-2012

De to sidste somre har budt på enorme regnskyl, der blandt andet oversvømmede dele af København, Aarhus, Aalborg og Svendborg.

I kølvandet på de massive regnmængder fulgte enorme regninger til det offentlige, forsikringsselskaber og private husejere. Regninger, som fremover kan undgås, hvis klimatilpasning bliver tænkt ind allerede i planlægningen af by- og boligområder. Det skal blandt andet sikres med et nyt screeningskort, der viser, hvordan grundvandet vil stige og falde i fremtiden.

- Vores børn og børnebørn skal ikke stå med en kæmperegning for oversvømmelser, fordi vi ikke handlede i tide. Det er nu, vi skal være smarte og investere i løsninger, der forhindrer oversvømmelser i fremtiden, siger miljøminister Ida Auken.

Grundvandskort er nyt våben
Når byer og boligområder skal sikres mod kommende klimaforandringer, er det ikke nok at se på, hvor meget vand der kommer ned fra oven. Vandet under jordens overflade påvirkes nemlig også af fremtidens ændrede klima.

Fortsættes ...



Derfor lancerer Ida Auken nu et nyt screeningskort, der viser, hvor og hvor meget grundvandet vil stige eller falde i midten af århundredet. Det nye screeningsværktøj kan anvendes af kommunerne som et planlægningsgrundlag i forbindelse med klimatilpasning.

- Hvis grundvandet stiger, kan det betyde, at et område som i dag er tørt, vil være fugtigt om 10-20 år. En effektiv klimasikring kræver et grundigt forarbejde, og her kan det nye værktøj være en stor hjælp, når kommunerne skal planlægge bolig- og byområder, siger Ida Auken.

Det nye grundvandskort er blevet til ud fra beregninger om fremtidens klima, det nuværende grundvandsspejl og de geologiske forhold. Værktøjet er ikke umiddelbart rettet mod private boligejere, da det kræver teknisk indsigt at bruge kortene.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har lavet beregningerne til værktøjet, der er finansieret af Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT).
Screeningsværktøjet er tilgængeligt på Naturstyrelsens hjemmeside og findes her.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration