UgensErhverv.dk
Loftfirma og lysrådgiver i nyt samarbejdeEn smuk gymnastiksal i Thorshavn med Troldtekt bel

Loftfirma og lysrådgiver i nyt samarbejde

Troldtekt A/S indgår samarbejde med KC Light A/S for at rådgive bedre om akustiklofter med belysning

12-12-2012

Når rådgivere i byggeriet kombinerer god akustik, æstetik og godt lys, er løsningen ofte et Troldtekt loft med integreret Troldtekt belysning. Nu har Troldtekt A/S valgt at indgå samarbejde med KC Light A/S, der fremover vil rådgive om og forhandle Troldtekt belysning. Samarbejdet er et resultat af en stigende efterspørgsel på akustiklofter med integreret belysning.

– Vi oplever i stigende grad, at bygherrer og rådgivere ønsker den arkitektonisk enkle og helstøbte loftløsning, som de får med vores belysningsarmaturer og downlights – især i skoler, institutioner og kontorer. Vi er gode til at rådgive om akustik, men KC Light er bedre til at rådgive om belysning. Derfor har vi valgt dem som samarbejdspartner, siger Bo Pedersen, salgschef i Troldtekt.

Pladerne tilskæres fra fabrik
I praksis vil dialogen imellem de to virksomheder være tæt. Når KC Light sælger belysning til et Troldtekt loft, sørger Troldtekt for, at akustikpladerne er tilskåret fra fabrikken, så udskæringerne passer til armaturerne. Det gør det nemt for installatøren at færdiggøre løsningen.

– Desuden vil vi selvfølgelig henvise kunder til KC Light, når de ønsker konkrete lysberegninger eller har spørgsmål om, hvordan de opnår den bedst mulige belysning i deres byggeri, siger Bo Pedersen.

Matcher ambitionen om totalløsninger
Hos KC Light glæder adm. direktør Klaus Christiansen sig over samarbejdet.

– Troldtekt er et kendt og succesfuldt brand, der passer godt ind i vores ambition om at levere totalløsninger inden for belysning til det projekterende marked. Ligesom Troldtekt er vi vant til at bidrage med rådgivning – allerede på tegnebrættet. Fremover behøver parterne i byggeriet kun at gå ét sted hen, når de skal vælge belysning til hele deres projekt, siger han.

Troldtekt belysning er et af en række specialprodukter, som Troldtekt har udviklet i samarbejde med arkitekter og fagspecialister. Hvilket senest har ført til at virksomheden i november modtog DI Østjyllands Initiativpris.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads