Iso Paint Nordic gør comeback på gulvlak og -olie, ansætter ti nye medarbejdere samt to stærke fagfolk
11-12-2012
Europas førende udvikler af specialmaling, Iso Paint Nordic A/S, gør nu stærkt comeback på markedet for gulvlak og -olie med den erfarne branchemand Bruno Sidsner i spidsen og Simon Greve som laboratorie- og udviklingschef.
Det sker med Iso Paint Nordic på markedet for gulvlak og -olier med den helt nyudviklede Protego produktserie.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til mine kunder med en virkelig stærk produktserie. Vi får et fuldt program af hele produktpaletten til både producenter, gulvlæggere og private forbrugere, siger Bruno Sidsner, salgs- og marketingchef hos Iso Paint Nordic
Ny serie til parketgulve
Den nye Protego-serie bliver dermed et bredt comeback for Iso Paint Nordic, som for fem år siden solgte sin produktion af gulvlakker og -olie til en samarbejdspartner og trak sig ud af markedet. Protego-serien rummer et komplet olieprogram til producenter af parketgulve, der får forbedrede løsninger til bl.a. forebyggelse af vandpletter samt et fuldt sortiment i såvel vandbaserede colorolier som olier og plejemidler til gulvlæggere. Fokus vil i første omgang ligge på det professionelle marked, men Protego-serien byder også på en komplet produktserie af olier og plejemidler til f. eks. gulve og havemøbler hos private.
- Vi har høje ambitioner for vores comeback på området, som i sig selv vil betyde omkring ti nye job hos os her i Lunderskov. Og så har vi i øvrigt også en helt unik overraskelse undervejs på produktsiden for den nye Protego-serie. Det kommer vi snart til at fortælle mere om, og det er en verdensnyhed, der bliver til at få øje på, lover medejer Nina Reinert, som foreløbig holder kortene tæt til kroppen.
Flere andre produkter
Iso Paint Nordic har de senere år gjort sig bemærket med flere unikke produkter, der har skabt international opmærksomhed og cementeret virksomheden, når det gælder maling og lak med såkaldt funktionelle egenskaber.
Iso Paint Nordic har hidtil udviklet bl.a. tagmalingen Climate Cooler, som effektivt reflekterer sollys – uanset malingens farve – og dermed sparer store omkostninger til nedkøling af bygninger. Senest har Iso Paint Nordic lanceret produktet Climate Cooler Catalyst, der som en ekstra funktion også er i stand til at rense luften og dermed nedbringe den lokale forurening.
- jhn
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration