Næste år bliver danmarksmesteren i energirenovering kåret for første gang. Det sker under det tredje DM i Skills, som finder sted 24.-26. januar i Aarhus
10-12-2012
DM i energirenovering er en ny konkurrence, som er etableret af Byggeriets Uddannelser. Målet med konkurrencen er at synliggøre renovering og energioptimering, som et vigtigt element i fremtidens byggeri og samtidig at udbrede kendskabet til de mange muligheder, der er i renovering og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse over for byggeriets uddannelsesinstitutioner og deres elever.
Konkurrencen vil stå mellem to inviterede erhvervsskoler, der hver stiller op med en murer-, en tømrer- og en struktørlærling. Hvert fag får et facadeudsnit, hvor lærlingene skal vise deres fags bud på en energirenovering. Facadeudsnittene vil indeholde en række detaljer, der stiller ekstra krav til lærlingene.
Vinderen bliver den skole, der samlet set har klaret de tre opgaver bedst, hvilket giver konkurrencen et ekstra element, nemlig samarbejde.
- Det er et rigtig godt initiativ, at der nu sættes mere fokus på renovering og energirenovering af bygninger i erhvervsuddannelserne og i branchen generelt. DM i Håndværk er en oplagt mulighed for at sætte energirenovering mere på dagsordnen. Der er god grund til at interessere sig for renovering og energiforbedring af bygninger, for det er og bliver et stort marked mange år frem. Og ikke mindst når det gælder den håndværksmæssige udførelse, er der god grund til at opprioritere dette område, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Fortsættes ...
På begge konkurrencedage, vil der være en konkurrencevært, der skal fungere som bindeled mellem de konkurrerende elever og tilskuerne. Samtidig vil der være mulighed for at stille spørgsmål - både til konkurrenceværten og til de konkurrerende lærlinge.
Konkurrencen finansieres med støtte fra GI - Grundejernes Investeringsfond. Konkurrencen planlægges af de tekniske skoler i Horsens og Herning, i samarbejde med teknikere fra Byggeriets Uddannelser, GI, BvB -Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Dansk Byggeri. GI og BvB står på standen ved siden af konkurrencestanden, og er klar med teknikere fra begge organisationer, der også kan svare på spørgsmål fra tilskuerne til DM i energirenovering.
- mir
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration