UgensErhverv.dk
50 millioner i støtte til nye facaderDe kommende år, kommer der for alvor gang i facade

50 millioner i støtte til nye facader

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret 50 mio. kr. til renovering af bygningsfacader indenfor voldene i Fredericia.

10-12-2012

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret 50 mio. kr. til renovering af bygningsfacader indenfor voldene i Fredericia. I alt vil op til 500 ejendomme kunne opnå støtte til facaderenovering. Støtten vil primært gå til bygninger i privat eje, beliggende på byens hovedstrøg og tilknyttede sidegader.

- Det er lige den julegave, som byen har ønsket sig. De kommende 4 – 5 år vil byen indenfor voldene givet ligne en flittig myretue, men det bliver et meget spændende byforskønnelsesprojekt at følge, og sikke en indre by vi får, når arbejdet står færdigt”, udtaler en forventningsfuld borgmester, Thomas Banke.

Støtte skal fremhæve historien
Det bliver muligt at søge om støtte til renoveringer, der vil sikre, at ejendommene igen fremstår i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur. Støtten skal ligeledes sikre, at det arkitektoniske helhedsindtryk i gadeforløbene forbedres, og at der opstår en harmonisk sammenhæng i gaderne. Derfor bliver det også muligt at opnå støtte til ejendomme, der ikke er klassificeret som bevaringsværdige.

- Fonden ser frem til et aktivt samarbejde med Fredericia Kommune og de ejere, der byder ind med forskønnelse af deres ejendom. Vi forventer, at indsatsen tydeligt vil kunne ses om nogle år. Fredericia fortjener en forskønnelsesindsats, for det er en meget speciel og enestående by i Danmark” siger Henrik Tvarnø, der er direktør i A.P. Møller Fonden.




Kun til ejendomme inden for voldene
Ejendomme, der søges støtte til, skal have adresse inden for voldene i Fredericia. Støtten gives bl.a. til nye vinduer og udvendige døre, til istandsættelse af eksisterende facader og udvendige bygningsdetaljer, herunder trapper og mure, fornyelse af tagdækning og kviste eller istandsættelse af eksisterende. Støtten skal sikre, at en bygning bevarer eller forøger sin bevaringsværdi. Derfor stilles der krav til udførelse og materiale, hvor det tilstræbes, at bygningernes originale karakter bevares eller genetableres.

Krav om medfinansiering
En forudsætning for støtte vil være at ejeren vil og kan klare en medfinansiering af projektet.
Erfaring fra andre forskønnelsespuljer viser, at et godt tilskud til forskønnelse kan få medfinanisiering på 50% eller mere. Hvilken procentsats der vil blive ydet i Fredericia er endnu ikke besluttet. Men støtten vil under alle omstændigheder være et skattefrit, kontant tilskud, der udbetales, når arbejdet er udført og godkendt.

- Det her er en enestående chance for ejere af ejendomme indenfor voldene, der kan komme i betragtning til fondsmidlerne. Sammen kan vi nu sikre en forskønnelse af Fredericias historiske bykerne, der vil gøre byen mere attraktiv for borgere, forretningsdrivende og besøgende”, slutter en glad og tilfreds borgmester, Thomas Banke.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads