UgensErhverv.dk

Fyr den af med skorstensfejeren - helt gratis

Kun hver 4. dansker fyrer korrekt i brændeovnen, men det kan læres med et gratis besøg af skorstensfjeren

07-12-2012

Kun hver 4. dansker fyrer korrekt i brændeovnen, og det giver alt for meget sundhedsskadelig røg. Derfor tilbydes alle brændeovnsejere et gratis besøg af den lokale skorstensfejer, hvor de lærer at få fut i flammerne og samtidig skåne luften for skadelige partikler.

- Gode råd får vi hele tiden masser af som forbrugere. Men skal vi tage dem til os og ændre vaner, har de fleste af os brug for at have hænderne med. Derfor tilbyder vi nu alle brændeovnsejere at få besøg af en skorstensfejer som kan lære en de bedste skorstensfejertricks til at tænde rigtigt op, siger miljøminister Ida Auken.

Home party med skorstensfejer
Med ny kampagne fra Miljøministeriet kan alle få tjek på tændstikker og miljørigtig optænding med gratis besøg fra skorstensfejeren. De såkaldte home parties er en del af opfølgningen på sidste års kampagne "Rygestop-guide for brændeovne".

For eksempel kan den sundhedsskadelige udledning af partikler fra landets brændeovne mindskes med op mod 80 procent, hvis danskerne tænder op i toppen af brændet i stedet for i bunden.

Brændeovnene står for 70 procent af udledningen af partikler i Danmark og er dermed den største kilde til luftforurening. Og ifølge Miljøstyrelsens vurdering kan det hvert år undgås, at cirka 80 danskere dør for tidligt, hvis alle følger kampagnens fire råd om fornuftig fyring.




Også skrappere krav til brændeovne
Danskerne har trekvart million brændeovne stående i deres hjem og sommerhuse.
Miljøministeren er netop på vej med en ny bekendtgørelse i høring, der strammer kravene til de nye brændeovne, der sælges, så de udleder færre partikler.

- jhn


Kampagnens fire råd til fornuftig fyring
1. Tænd op i toppen af brændet.
2. Brug kun tørt træ.
3. Sørg for rigeligt luft til flammerne.
4. Tjek, at røgen er næsten usynlig.
Book et gratis besøg af en skorstensfejermester her, hvor man også kan læse mere om rådene.
Stil spørgsmål, og få gode råd på facebook-siden "Få renere røg fra din brændeovn" .

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration