UgensErhverv.dk

Vi mangler stadig viden og erfaring med OPP

Vi mangler vi stadig afgørende viden om fordele og ulemper ved OPP - En ny undersøgelse af 13 OPP-projekter giver desværre ikke klare svar

06-12-2012

Nye motorveje, en ny kattegatforbindelse eller en ny havnetunnel er bare nogle af de danske infrastrukturprojekter, som danske pensionskasser har vist interesse for at investere i. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udgivet en ny undersøgelse af 13 danske OPP-projekter.

Her giver de ordregivende myndigheder i de undersøgte projekter overvejende positive vurderinger af OPP-projekterne. Men man kan ikke af undersøgelsen se, om de positive elementer er unikke for OPP.

Derfor mangler der desværre stadig reel oplysning om fordele og ulemper ved OPP set i forhold til andre samarbejds- og entrepriseformer. Den nye undersøgelse omfatter blot 13 OPP-projekter, som fordeler sig mellem 12 byggeprojekter og et enkelt infrastrukturprojekt - 25 km motorvej mellem Sønderborg og Kliplev.

- Det er helt umuligt at drage generelle konklusioner om OPP på infrastrukturområdet i Danmark ud fra en 25 kilometer lang motorvejsstrækning mellem Kliplev og Sønderborg, og desuden er det en alt for kort strækning til en rationel drift. Fx bliver driften dyrere ved OPP-projektet end ved en traditionel totalentreprise, og det skyldes især, at rationel vejdrift skabes ved samlet drift af vejene i et område og ikke på en enkelt vejstrækning for sig selv, siger branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver i deres nye undersøgelse, at de offentlige myndigheder ser OPP som en succes, der skaber mere innovative løsninger og højner kvaliteten. Spørgsmålet er bare, om vi på baggrund af en enkelt forholdsvis lille motorvejsstrækning kan konkludere det på infrastrukturområdet?

Fortsættes ...



- Mange af de fordele, som undersøgelsen fremhæver, vil helt sikkert gælde for mange byggeprojekter og vil sandsynligvis i flere tilfælde kunne opveje de højere finansieringsomkostninger, men det er nok mere tvivlsomt, om forudsætningen også gælder for veje. Undersøgelsen mangler simpelthen svar på afgørende spørgsmål på grund af blot et enkelt projekt inden for infrastrukturområdet, påpeger Niels Nielsen.

Vejdirektoratet har her i efteråret afsluttet det samlede driftsudbud af statsvejene for de næste fem år, hvor virksomheder kunne byde på en eller flere af de fem områder, som udbuddet af driften var delt op i.

- Resultatet af Vejdirektoratets samlede driftsudbud på statsvejene understreger fordelene ved at samle driften for flere vejstrækninger i et område, og det taler imod et af de væsentlige argumenter for OPP med sammenkædning af anlæg og drift i samme kontrakt. Vi trænger til en konstruktiv debat om mulighederne i Danmark og en sådan debat ser vi frem til, siger Niels Nielsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration