UgensErhverv.dk
Ny forhandler af kompaktmaskinerSøren Lauridsen og Steffen Hansen fra Lauridsen Ma

Ny forhandler af kompaktmaskiner

Løwener A/S har indgået forhandleraftale med AB Lauridsen Maskiner ApS om salg af Kubota minigravemaskiner og minilæssere på Sjælland

06-12-2012

AB Lauridsen Maskiner ApS med adresser i henholdsvis Rønnede og Vordingborg har fået forhandling af Kubota minigravemaskiner og læssemaskiner. Hidtil har importøren, Løwener A/S været alene om salget, men nu suppleres med forhandlere.

- Vi har valgt forhandlerløsningen, fordi vi gerne vil have øget salget af Kubota minigravemaskiner og læssemaskiner. Det mener vi, at vi kan opnå gennem en mere dybdegående kontakt med kunderne, og vi ved, at de to forhandlere har et rigtigt godt kendskab til det sjællandske marked, siger divisionschef Jesper K. Larsen, Løwener A/S.

Har egne service-partnere
AB Lauridsen Maskiner vil først og fremmest have fokus på salg af maskiner. De har deres egne servicepartnere, som bliver uddannet i håndtering af Kubota-maskiner, og der ud over kan de trække på vores omfattende service setup, lyder det fra Jesper K. Larsen.

Både Steffen Hansen, som står bag AB Maskiner og Søren Lauridsen, som står bag Lauridsen Maskinhandel, har mange års erfaring med salg af nye og brugte maskiner til bygge- og anlægssektoren, anlægsgartnere, brolæggere, kabelentreprenører og lignende. Ab Lauridsen har desuden Poul Kierkegaard ansat som distriktschef på Vestsjælland, hvor han har serviceret sine kunder i mere end 25 år. Og Søren Lauridsen betegner aftalen som perfekt i forhold til firmaets strategi.

- Det er perfekt at blive forhandler maskiner af en meget høj kvalitet, som kan give vore kunder den optimale produktivitet. Kubota er jo verdens største producent af kompaktmaskiner. Det giver en vis tryghed for kvaliteten.


Store muligheder
Steffen Hansen ser store muligheder i Kubotas program, som rummer mange modeller og varianter.

- Tag bare Kubotas 2-tons maskine. Den er helt fantastisk med mange imponerende detaljer og et hydrauliksystem, der er præcist og hurtigt og kan forhåndsindstilles til forskellige værktøjers krav til olieflow, fortæller Steffen Hansen.

Kubota er også kendt for at levere den førende 850 kg gravemaskine, som mange udlejere sværger til, og der er et meget omfattende modelprogram såvel med kort bagende som i traditionel opbygning fra 850 kg til 8,9 ton. Dertil kommer, at Løwener har været pionerer indenfor ombygning af små gravemaskiner til el-drift, så de er velegnede til at køre indendørs ved renoveringsarbejde eller nedbrydning.

Kubota leverer desuden tre modeller knækstyrede læssemaskiner fra 2,2 ton til 4,5 ton.

-jhn


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads