UgensErhverv.dk

Mere natur og teknik ind i folkeskolen

Natur- og teknikfagene bør styrkes yderligere i folkeskolereform, lyder det fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber

05-12-2012

Det er positivt, at regeringens forslag til folkeskolereform lægger op til at øge timetallet for de små klasser i natur- og teknikfagene. Men stigningen bør være endnu højere, hvis eleverne skal magte springet fra 6. til 7. klassetrin. Det mener Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

- ATV har gennem en årrække arbejdet for at få hævet timetallet i natur- og teknikfagene på 1. – 6. klassetrin. Derfor ser vi som udgangspunkt positivt på forslaget til folkeskolereform, der hæver timetallet for natur- og teknikfagene på 4. og 5. klassetrin samt antallet af matematiktimer fra 4. til 9. klasse, siger Lia Leffland, direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

Ikke godt nok
Men ifølge Lia Leffland det nye udspil ikke godt nok.

- Vi har nemlig også bemærket, at timetallet for natur- og teknikfagene i de små klasser og på 6.-9. klassetrin er uændret, hvilket langt fra er godt nok. Med de mange ekstra timer, som reformen samlet set lægger op til, at eleverne skal gå i skole, bør det være muligt at styrke natur- og teknikfagene yderligere,” siger Lia Leffland, direktør for ATV.


Aktivitetstimer er ikke nok
Reformen lægger op til at indføre såkaldte aktivitetstimer, hvor bl.a. lærdommen fra natur- og tekniktimerne skal bruges praktisk. Det er glædeligt, at forslaget dermed vil sætte ekstra fokus på teknikkens og naturvidenskabens fascinerende muligheder og anvendelighed. Men ATV mener, der er behov for mere konkret undervisning inden for natur og teknik.

- Folkeskolen udgør første led i den fødekæde, der har gjort Danmark til et af verdens stærkeste lande inden for ingeniørvidenskab og naturvidenskab. Derfor er det livsvigtigt for det danske samfund at prioritere natur- og teknikfagene højt, siger Lia Leffland.

Stort behov for efteruddannelse af lærere
ATV mener også, at forslaget om, at alle lærere skal have ”undervisningskompetence” (linjefag) inden for de fag, de underviser i, er den rigtige vej at gå.

- Det bliver en stor opgave, der både stiller krav til læreruddannelserne og til øget efteruddannelse. Men ATV ser det ligesom Regeringen som en nødvendighed, hvis folkeskolen skal styrkes, slutter Lia Leffland.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration