UgensErhverv.dk

Byggekvalitet sat på spil

Bygningsstyrelsen nedtoner i ny bekendtgørelse fokus på kvaliteten i byggeriet, mener Dansk Byggeri

03-12-2012

Bygningsstyrelsen under Klima-, energi- og bygningsministeriet samler i disse dage bemærkninger ind til en ny bekendtgørelse, der handler om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. Bekendtgørelsen har til formål at ensrette reglerne vedrørende totaløkonomi og de samarbejdsmodeller, der anvendes i stat, regioner og kommuner.

- Intentionen er fin nok, men vi forstår ikke, at Bygningsstyrelsen vælger at skrive to eksisterende bekendtgørelser sammen uden at medtage tre væsentlige kapitler fra bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggeri.

- Vi er klar over, at disse kapitler vil komme med i en senere vejledning. Ikke desto mindre finder vi signalet uheldigt. Det, der kan virke som en uskyldig og ikke særlig vidtrækkende ændring, er en svækkelse af de seneste 10 til 15 års fokus på at forbedre kvaliteten af det danske byggeri, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Fortsættes ....



Han understreger, at de tre kapitler og deres placering - som en del af det oprindelige cirkulære - fastlægger væsentlige krav til byggeriets parter, når det gælder kvalitet og kvalitetssikring af både projektmateriale og det endelige byggeri.

- Det er et forkert signal, når Bygningsstyrelsen nedprioriterer centrale elementer i indsatsen for kvalitet som f.eks., at parterne skal kvalitetssikre deres ydelser, gennemføre projektgranskning og afholde projektgennemgangsmøder. Ændringen tyder på en meget lille forståelse for netop grundlaget for de seneste års markante forbedringer af byggeriets kvalitet.

- Det kan se ud som om, at Bygningsstyrelsen ser stort på de erfaringer, der er indsamlet i fx byggeskadefondene, og de anbefalinger om proces og samarbejde, der er blevet videregivet for at sikre en forsat kvalitetsudvikling i byggeriet. De bør ikke tabes på gulvet, og Dansk Byggeri skal derfor opfordre til, at Bygningsstyrelsen fastholder det centrale fokus på kvalitetssikring og håndteringen heraf, slutter Michael H. Nielsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration