UgensErhverv.dk
Storsalg af maskiner- Det er sjovt at være sælger, når der er gang i s

Storsalg af maskiner

Der er igen gang i salget af maskiner, lyder det fra Scantruck, der solgte 19 maskiner på Agromek

03-12-2012

Der er igen gang i salget af maskiner til både entreprenørbranchen og landbruget. I hvert fald, hvis man skal bruge maskinimportøren Scantruck A/S i Skive som indikator. Scantrucks sælgere lå stort set vandret for at tale med potentielle kunder i løbet af de fire Agromek-dage. Og en del af gæsterne nøjedes ikke med at være potentielle. De mente, at de lige så godt kunne benytte udstillingen til at gøre en handel.

- Det har været helt forrygende. Vores stand har været stopfyldt med gæster stort set uafbrudt i fire dage. Vi har solgt 19 maskiner, og flere følger efter i de kommende dage. Samtidig har vi fået rigtig mange gode emner at arbejde med. Så det har været ren fornøjelse, fortæller Scantrucks salgschef, Henrik Kirketerp-Møller.

Salg af alle mærker
Scantruck havde tre af virksomhedens importmærker med på Agromek. Nemlig Komatsu, Manitou og Atlas. Materialer og film fortalte om det rigtige tunge grej, de store knusere fra McCloskey og Rubble Master.

- Vi havde syv maskiner med til Herning. Men kun tre med hjem. De fire af udstillings-maskinerne blev solgt, foruden altså 15 andre. Og der er solgt bredt af alle mærker, siger Henrik Kirketerp-Møller.


Forsætter på ScanMek
Succesen på Agromek får i øvrigt ikke Scantruck-sælgerne til at søge i vinterhi. Næste store begivenhed, hvor der forventelig kommer virkelig gang i slutsedlerne, er Scantrucks egen messe ScanMek fredag den 25. og lørdag den 26. januar.

- ScanMek er blevet en fast tradition i Scantruck-hovedafdelingen i Skive. Og det er heldigvis også blevet en fast tradition for mange entreprenør-folk og landmænd at besøge os. På ScanMmek i januar i år solgte vi 28 maskiner, og jeg ser ingen grund til, at vi ikke skal gentage succesen til januar, siger salgschef Henrik Kirketerp-Møller.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration