Op mod to milliarder kroner smides væk i produktivitetsgevinst pga. uforpligtende krav i de offentlige bygherrers udbudsstrategi, vurderer Dansk Byggeri
29-11-2012
En vag og uforpligtende formulering i to nye bekendtgørelser kan komme til at koste milliarder af ekstra kroner til byggeri. Det er meldingen fra Dansk Byggeri på baggrund af de to bekendtgørelser om brug af informations- og kommunikationsteknologi i henholdsvis alment byggeri og offentligt byggeri.
Det er faldet Dansk Byggeri for brystet, at der med formuleringen ”I det omfang, der udbydes med mængder …” bliver givet mulighed for, at bygherren kan fravige kravet om mængder i udbudsmateriale.
- Vi har netop klart og entydigt dokumenteret, at der på årsbasis kan spares cirka to milliarder kroner, hvis alle udbud gennemføres med mængder. Det sker ved, at virksomhederne sparer dyre efterfølgende opmålinger og beregninger hos de bydende, og det giver en produktivitetsgevinst på mindst to milliarder kroner. Det viser beregninger, som vi har foretaget i samarbejde med blandt andre Bygningsstyrelsen, fortæller direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
FortsættesUudnyttet potentiale
Michael H. Nielsen forstår ikke, at der i bekendtgørelserne helt ses bort fra denne betydelige gevinst med en næsten ikke eksisterende henvisning til det arbejde, som er blevet udført for at skærpe udbudsstrategierne i forhold til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.
- Når Produktivitetskommissionen har fokus på, hvordan byggeerhvervet kan styrke produktiviteten, så virker det helt uforståeligt, at der fra to statslige myndigheder kommer bekendtgørelser, der slet ikke udnytter de potentialer, der skabes via det såkaldte digitale byggeri, siger han.
Fokus for alle parter
Dansk Byggeri har nu rettet henvendelse til såvel Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og til Klima, Energi og Bygningsministeriet med en kraftig anbefaling af, at bekendtgørelserne udmøntes med krav om, at der altid skal udbydes med mængder.
- Alle parter i byggeriet må have fokus på at fremme produktiviteten – ikke mindst staten, der med sine bekendtgørelser lægger væsentlige spor for den fremtidige udvikling, slutter Michael H. Nielsen.
- kj
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Når toppen skal nåes
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration