UgensErhverv.dk
Få sygedage på de bedste arbejdspladser28-årige butikssælger Torben Brink Pedersen

Få sygedage på de bedste arbejdspladser

Når arbejdsmiljøet er godt, falder sygefraværet. En effekt, der er målbar hos værktøjsvirksomheden Carl Ras, der er kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser.

27-11-2012

”Skulle jeg melde mig syg i dag?” For de ansatte hos værktøjskæden Carl Ras er det øjensynlig ikke et spørgsmål, der så ofte melder sig – eller også ender overvejelserne med, at de går på arbejde.

Virksomheden har netop opnået en placering højt på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser, en årlig konkurrence, som konsulentvirksomheden Great Place To Work står bag. De kårede virksomheder kan generelt glæde sig over et lavere sygefravær end på det danske arbejdsmarked generelt - nemlig på 2,5 procent mod 3,3 procent i gennemsnit – men Carl Ras ligger endnu lavere med 1,9 procent sygefravær, svarende til kun 4,3 sygedag årligt pr. ansat.

Den 28-årige butikssælger Torben Brink Pedersen, der arbejder i afdelingen for EL-værktøj i hovedafdelingen i Herlev, er der ikke tvivl om, hvad det lave sygefravær skyldes:

”Vi har et rigtig godt sammenhold i butikken, her er rart at være. Hvis nogen går og hænger lidt, mærker man det med det samme, og spørger til det - selv om vi er mange mænd og har en særlig jargon, er vi også gode til at tage os af hinanden”.

Arbejdsglæde
Det gode arbejdsmiljø skaber arbejdsglæde, og uden den kunne Torben Brink Pedersen forestille sig, at det nemt kunne resultere i flere sygedage, for som han konstaterer – ”Det psykiske spiller helt klart ind på det fysiske”.

Hvis han bliver hjemme, uanset om han er syg eller har en fridag, kan han finde på at ringe ind på arbejde for at høre, hvordan det hele står til. Han kan ikke gøre den store forskel hjemmefra, men han kan bedre slappe af, når han har sikret sig, at alt er ok i hans fravær.

”Jeg føler en forpligtigelse til og et ansvar for at møde på arbejde. Hvis jeg ikke møder op, skal andre jo gøre mit arbejde i stedet”, siger Torben Brink Pedersen og fortæller, at hans chef plejer at joke med, at en rigtig isenkræmmer ikke er syg - han dør.

Medlem af en familie
Det lave sygefravær er ikke noget nyt i den 80 år gamle familievirksomhed, hvor tredje generation repræsenteres af den administrerende direktør, Gorm Rasmussen. Han og hans meddirektør besøger så vidt muligt en af virksomhedens 11 afdelinger hver dag og sørger for at kende alle ansatte. Derfor kan man trods virksomhedens størrelse bevare en familiekultur, som har stor betydning – blandt andet for det lave sygefravær, vurderer HR-chef Tina Ziegler:

”Vi har altid haft et lavt sygefravær, og det hænger sammen med vores uformelle og familiære kultur, hvor vi bekymrer os om hinanden og tager hånd om tingene, før de vokser sig store. Det har også stor betydning at den enkelte har et ansvar, og at man kan træffe beslutninger, hvor tingene sker. Man skal ikke først ind på en direktionsgang og spørge om lov”.Carl Ras A/S er en familieejet virksomhed med københavnske rødder. Carl Ras fejrer i år 80-års jubilæum som markedets specialist inden for engrossalg af værktøj og beslag til professionelle håndværkere og industrien.
Kæden har pr. 1. november 11 engroscentre fordelt i hele landet og 275 ansatte. Læs mere om Carl Ras A/S på

Af Carl Ras

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads