Ved leje af materiel eller præsentation af et tilbud er der mange andre fordele end udelukkende prisen - bl.a. arbejdsmiljø og sikkerhed
22-11-2012
Ramirents materielkonsulenter oplever i stigende grad, at der er stort fokus på prisen alene, når kunderne skal leje materiel eller præsenteres for et tilbud. Men der kan være mange fordele ved at fokusere på arbejdsmiljø og sikkerhed, også hvad prisen angår.
Derfor koordinerede Ramirent i samarbejde med totalentreprenørfirmaet Jönsson a/s, et arbejdsmiljøkursus, hvor et udvalg af Jönssons byggepladsledere, tømrere og murere blev inviteret til et 3 timers arrangement.
Her var der fokus på, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljøet i hverdagen med indslag fra ergoterapeut fra Alectia, Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) og ikke mindst Ramirent selv. Ramirent fremviste bl.a. nogle af de tekniske hjælpemidler, maskiner og materiel, hvor arbejdsmiljøet er i højsædet, og som dermed sikrer, at arbejderne skånes mest muligt i hverdagen.
FortsættesFærre sygedage, mere sikkert
Grundet stigende krav til planlægning og hensyntagende til medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø har Jönsson valgt at øge fokus på ergonomi og hjælpemidler. Og dette arbejdsmiljøkursus var Jönssons første tiltag.
- Ved at gøre brug af løfteredskaber og andre hjælpemidler sikrer man, at håndværkerne ikke overbelastes, slides ned eller skades, og det kan betyde færre sygedage. I det hele taget betyder det, at medarbejderne får flere ressourcer til det arbejde, som maskinerne ikke kan klare. På den måde kan arbejdet udføres mere sikkert, og ofte også mere effektivt på sigt, fortæller Johnny Jørgensen, Fleet Manager hos Ramirent.
Flere arrangementer fremover
Kurset, som blev gennemført på Ramirents hovedkontor i Greve, var meget praksis-orienteret, idet deltagerne i forvejen havde personlige erfaringer med de emner, der blev behandlet. På den måde kunne de fleste nikke genkendende til de problemstillinger og situationer, som blev gennemgået af eks. ergoterapeuten eller løst ved praktisk anvendelse af Ramirents tekniske hjælpemidler.
- Der var overraskende stort engagement hos alle fremmødte. Deltagerne havde en meget åben indstilling til hele arrangementet og deltog aktivt i både øvelser og afprøvning af maskiner. Der var faktisk for lidt tid, så stor var interessen, fortæller René Tietze, initiativtager og materielkonsulent hos Ramirent.
Arrangørerne bag er da også enige om, at det var et meget vellykket initiativ, der forhåbentlig kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet i branchen. Derfor er det også Ramirents tanke, at lave tilsvarende arrangementer med andre kunder i fremtiden. På den måde kan kendskabet til de muligheder, der forbedrer både sikkerhed, arbejdsmiljø og effektivitet blive spredt til flest mulige.
- kj
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Online leasing af varebiler med ét klik.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Når toppen skal nåes
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Læs september 2026 udgaven her
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration