Arbejdstilsynet er i dag onsdag ude og kontrollere byggepladser landet over
21-11-2012
Arbejdstilsynet er i dag onsdag på en ekstra kontrolaktion på byggepladser, hvor arbejdsmiljøet bliver kigget efter i sømmene. Tilsynet har blandt andet fokus på planlægning og koordinering af byggeriet, som ofte giver anledning til farlige situationer, hvis arbejdsmiljøet ikke er tænkt ind.
- Det kan ikke være rigtigt at folk, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen, har dobbelt så stor risiko for at komme ud for en ulykke eller komme til skade på arbejdspladsen. Tallene er så alvorlige, at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats og kigge på alle aktører i byggefasen, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Mere tilsyn fremover
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker, at alle skal kunne gå lige så raske hjem fra arbejde, som da de kom. Derfor har hun sammen med Enhedslisten afsat penge til mere tilsyn og kontrol med bygge- og anlægsbranchen. Det er aftalt i forbindelse med en målretning af Forebyggelsesfonden. Og det er aftalt på baggrund af, at der i byggebranchen er langt flere arbejdsulykker og alvorlige skader end i de fleste andre brancher.
Aftalen betyder, at Arbejdstilsynet ud over dagens aktion skal på endnu en kontrolaktion inden nytår. Antallet af årlige aktioner bliver desuden i 2013-15 fordoblet fra fire til otte.
Parter skal udarbejde handleplan
Blandt initiativerne er også en handleplan, som arbejdsmarkedets parter sammen med bygherrer, projekterende og Arbejdstilsynet skal udarbejde for at nedbringe antallet af alvorlige ulykker.
- Når alle, der har indflydelse på branchens arbejdsmiljø, sidder med ved bordet og bliver enige om, hvad der virker, og hvad der kan lade sig gøre, så er det et godt udgangspunkt for det videre samarbejde om at højne sikkerheden i branchen, siger Mette Frederiksen.
Dagens aktion foregår på byggepladser over hele landet.
- jhn
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration