UgensErhverv.dk

Kommunernes affaldsklynk må stoppe

Kommunerne og de offentlige affaldsselskaber klynker over tidsmangel til at få betalingssystemer og priser på plads inden 1. januar - det undrer Dansk Byggeri

20-11-2012

Om ganske få uger – den 1. januar 2013 – vil de virksomheder, der benytter genbrugspladser, få mulighed at aflevere deres affald på en genbrugsplads i en anden kommune end den, som virksomheden er hjemhørende i.

Det bør ifølge Dansk Byggeri ikke komme som en overraskelse for nogen, da ændringerne af affaldsbekendtgørelsen blev forhandlet på plads allerede for halvandet år siden.

- Det har ligget fast, at denne ændring skulle træde i kraft fra 1. januar 2013. Derfor undrer det naturligvis, at de offentlige parter i aftalen klynker over, at de ikke kan følge med. Det er fodslæbende og overraskende, at man nu klynker i al offentlighed over ikke at være på plads til den længe kendte dato for ikrafttræden, siger miljøpolitisk konsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri.

Han henviser videre til, at det, ifølge et indlæg i kommunernes blad DK Teknik, særligt er de kommuner, der valgte abonnementsmodellen, der får problemer med at nå at forhandle og indføre udligningsordninger med andre kommuner, inden bekendtgørelsen træder i kraft.

Fortsættes ...



Dette undrer til gengæld ikke Dansk Byggeri, at det netop er denne model, som halter, når det nu skal gå galt.

- Abonnementsmodellen var allerede forældet den dag den blev indskrevet i bekendtgørelsen. Den er administrativt bøvlet, og en rigtig dyr løsning for de kommuner, der i forvejen skal arbejde med holde deres udgifter nede på administration, understreger Simon Stig-Gylling.

Abonnementsmodellen skaber ifølge Simon Stig-Gylling ikke ordentlige rammer for en lige konkurrencesituation imellem genbrugspladserne og private affaldsløsninger.

- Modellen tilgodeser ikke princippet om, at forureneren betaler, og der er ingen direkte sammenhæng mellem brug af genbrugspladsen og betalingen, som afspejler de reelle omkostninger ved bortskaffelse af affald, siger Simon Stig-Gylling og slutter:

- Kommunerne vil gøre alle en stor tjeneste ved at droppe abonnementsmodellen og indføre betaling per besøg med bom og vægt. Sammenhæng mellem brug og betaling er at foretrække for alle parter, og vi vil så slippe for den urimelige kommunale klynk, som vi nu skal lægge øre til.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration