Dansk Byggeris nekrolog over endnu en grøn succes, som regeringen har sat stopper for
16-11-2012
Et næsten samlet Folketing vedtog torsdag en strategi for solceller og andre små anlæg til vedvarende energi, som reelt er et gravskrift over en succes, som aldrig fik lov at folde sig ud.
Med energisektoren i spidsen er det seneste års solcellesucces med held blevet markedsført som et boom og som et vanvidsræs, der skal stoppes eller i det mindste bremses. Men reelt har udbygningen kun lige akkurat været stor nok til at holde liv i 2035-målene for vedvarende energi.
Selvom solceller står for langt under én procent af elproduktionen i Danmark, har man følt, at denne trussel skulle elimineres, så energiselskaberne fortsat ugenert kan producere danskernes strøm.
Nu er nettomålerordningen, som vi kender den, lagt død. Det betyder, at danskerne ikke længere kan producere strøm med deres solceller, når solen skinner, og efterfølgende bruge strømmen, når de har behov. I stedet har man indført en løsning, hvor overskudsstrøm skal sælges ud på nettet og efterfølgende købes tilbage til en betydeligt højere pris.
Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri forstår selvsagt ikke forliget.
- Aftalen tvinger solcelleejerne til i fremtiden at lægge så stor en del af deres strømforbrug som muligt midt på dagen, hvor de færreste er hjemme, men hvor der samtidig er en kæmpe efterspørgsel efter strøm til erhvervslivet. Det giver ikke mening, og jeg har endnu ikke mødt en politiker, der kunne forklare mig visdommen bag den konstruktion.
Fortsættes ...
- Aftalen ændrer radikalt på økonomien ved at investere i solcelleanlæg, og branchens virksomheder har allerede nu oplevet et fuldt stop for nye ordrer og massiv afbestilling af allerede afgivne ordrer på solcelleanlæg til private.
- I bedste fald vil aftalen give en tilbagebetalingstid på 18 år for investeringer i nye solcelleanlæg - uanset om det er parcehusejere, boligforeninger eller hele bysamfund, som investerer i solcellerne. Det kræver ikke nogen stor krystalkugle at forudse en fuldstændig opbremsning af solmarkedet fra og med torsdag eftermiddag i denne uge.
- Den danske solcellebranche fik aldrig muligheden for at udvikle sig og sit marked i en grad, så det kunne blive selvbærende. Konsekvensen er, at de danske producenter af solløsninger nu lukker, og at mange hundrede håndværksvirksomheder, som har klaret krisen ved at tage fat på solcellemontering, nu igen står uden opgaver. Dermed kan vi vinke farvel til 4.000 grønne job.
- Det er ikke bare beklageligt for jobskabelsen og visionen om en øget dansk energiforsyning baseret på vedvarende energikilder. Det lukker også effektivt for en mulig dansk styrkeposition i forhold til udvikling og eksport af fx bygningsintegrerede solcelleløsninger. Vi må desværre konstatere at der er langt fra skåltalerne til den politik, der føres ud i livet, slutter Michael H. Nielsen.
- mir
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration