UgensErhverv.dk
Ingeniører satser på gennemtænkt bæredygtighedEt gennemtænkt helhedssyn i byggeriet, vil blive e

Ingeniører satser på gennemtænkt bæredygtighed

LB Consult har uddannet medarbejdere i den nye bæredygtigheds- certificering DGNB, fordi de tror at det bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter.

14-11-2012

Bæredygtighed har længe været et spørgsmål om energiforbrug og materialevalg, men det har den nye certificeringsordning DGNB ændret på. DGNB, som er gjort til officiel dansk målemetode af Green Building Council Denmark (DK-GBC), anlægger et helhedssyn, hvor miljøet, det sociale, økonomien og den tekniske kvalitet vægtes lige højt.

Den tilgang falder i god jord hos det rådgivende ingeniørfirma LB Consult, der har kontorer i Aarhus og Grenaa, og som har valgt at uddanne en af virksomhedens partnere som bæredygtighedskonsulent.

- DGNB lægger op til et gennemtænkt helhedssyn, som vi i høj grad kan identificere os med. Det er den måde, vi mener, man skal tænke byggeri. For os er der desuden ingen tvivl om, at bæredygtighed bliver et stadig vigtigere parameter for bygherrerne, så det vil vi kunne rådgive i forhold til, siger Kurt Haudrum Mark, partner i LB Consult og nyuddannet bæredygtighedskonsulent.

Vil gå systematisk frem
At LB Consult har valgt at lade én af virksomhedens partnere tage bæredygtighedsuddannelsen, er et udtryk for, at principperne i DGNB skal forplante sig til hele organisationen og indarbejdes i LB Consults processer.

- Nogle af tingene gør vi allerede, men vi kommer til at gå endnu mere systematisk til værks, så vi får fokus på bæredygtighed i alle aspekter af vores opgaver. Vi har allerede kunder, der er meget interesserede i det helhedssyn på bæredygtighed, som vi kan lægge på tingene med DGNB, siger Kurt Haudrum Mark.

DGNB i Danmark er stadig under udvikling, så det er endnu ikke muligt at tilbyde et decideret bæredygtighedscertifikat til alle typer byggeri.

- Vi har dog foreslået vores kunder, at vi alligevel arbejder efter de principper og retningslinjer, der ligger i DGNB, og det har vi indtil videre fået god respons på, siger Kurt Haudrum Mark.

- jhn

Fakta om DGNB Denmark
DGNB er oprindeligt en tysk certificeringsordning introduceret i 2008.
Green Building Council Denmark har valgt DGNB som grundlag for en dansk certificeringsordning.
En bygning vurderes på i alt 49 målepunkter inden for:
Social kvalitet (fx akustik og adgangsforhold). Vægt: 22,5 pct.
Miljømæssig kvalitet (fx energiforbrug og materialer). Vægt: 22,5 pct.
Økonomisk kvalitet (fx totaløkonomi og fremtidig anvendelse). Vægt: 22,5 pct.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration