UgensErhverv.dk
Finalisterne til Den Danske Lyspris 2012 er fundetGl. Holte Kirke nomineret for et lys, der på en ga

Finalisterne til Den Danske Lyspris 2012 er fundet

Fem spændende belysningsprojekter dyster nu om Den Danske Lyspris, som uddeles i januar

14-11-2012

Den Danske Lyspris uddeles for femte gang i år. Dansk Center for Lys har i år modtaget 15 indstillinger til prisen, hvoraf fem projekter nu er nomineret. Vinderen vil blive kåret den 17 januar 2013.

De nominerede projekter er:

Overdækningen af Runestenene i Jelling
Afskærmningen af de to runesten i Jelling omfatter to vinkelformede bronzeafskærmninger og glasinddækning af de verdensberømte runesten. I bronzecirklens tagkonstruktion er der indarbejdet kunstig belysning i form af fiberlys. Selve lysgiveren er indarbejdet i bronzeafskærmningens lodrette del. Lyset er indstillet og rettet således, at inskriptionerne på runestene fremstår tydeligt i såvel skumring som mørke.

Gl. Holte Kirke
Den nye belysning omfatter Gl. Holte Kirkes to kirkerum: Kirkesalen og Annekssalen. Konceptet tager udgangspunkt i kirkens forskellige behov for belysning i forbindelse med begivenheder som højmesse, bryllup, begravelser, musikarrangementer m.v. Under højmessen er prædikestolen og alteret fremhævet med frontlys, som man ser det på en scene. Det særlige lys er med til at sætte præsten i centrum og skabe en ophøjet stemning og iscenesættelse omkring de kirkelige handlinger, der gør oplevelsen mere nærværende. I begge sale sidder der en række ovenlysvinduer med kunstigt dagslys, som kan tændes efter mørkets frembrud og tilfører rummet en tydelig dagslysfornemmelse. På stolerækkerne er der sørget for effektivt og behageligt læselys. Selve tagkonstruktionens stjerneform er fremhævet med linære LED-armaturer.

Ørestad skole og bibliotek
I Ørestad skole og bibliotek er dagslysindfaldet en vigtig og integreret del af arkitekturen. De store karnapper sørger for masser af dagslys om dagen og glasvæggene mellem holdrummene og gangforløbet skaber dybde og gennemsyn på tværs af bygningen. Ved mørkets frembrud fremstår bygningen med RGB-lyset ud til facaden i forskellige scenarier i forhold til byen. Størstedelen af kunstlyset i bygningen kommer fra et nyudviklet rundt LED-armatur med en farvet reflektorring. Denne detalje gør, at det set på afstand ser ud, som om armaturet udsender farvet lys, selvom lyset er hvidt.


Lynetten i København
Slamforbrændingsanlægget Lynetten er placeret på den østlige del af havnefronten i Københavns Inderhavn. Bygherren ønskede at fremhæve Lynettens industrielle karakter ved hjælp af lys i løbet af den mørke tid. Belysningen fokuserer på de fem store siloer, der er malet i forskellige orange og røde farver. De er placeret umiddelbart indenfor den store glasfacade ud mod havnen. Ideen med lysdesignet er at lade lyset strømme ud inde fra bygninge. Armaturerne, som belyser siloerne, er placeret, så lyset fremhæver siloernes cylindriske form. I kontrast til bygningens varme og indre glødende kerne står skorstenen som et lodret element i rummet oplyst af hvidt lys. For at opfylde ønsket om en energieffektiv og bæredygtig løsning er der udelukkende brugt LED i projektet.

Liv & Lys løberute i Søndermarken på Frederiksberg
Projektet Liv & Lys tilfører Søndermarken en ny identitet. Projektet består af flere elementer og byder bl.a. på en innovativ motionsrute på 2,5 km med indbygget belysning og interaktiv harefunktion, samt fire tilhørende aktivitetspunkter til fremme af bevægelse og leg. Den nye tryghedsskabende belysning bevirker, at stien bliver benyttet i langt flere timer end tidligere og til flere formål. Belysningen består af 138 armaturer fra City Swan familien fordelt på pullerter og parklygter. Armaturerne er forsynet med LED-lyskilder og intelligent styring. Det sideslidsede harelys i pullerterne er med RGB-farver og guider løberne i forhold til den valgte løbehastighed.

- jhn

Fakta
Den Danske Lyspris blev uddelt første gang i 2008. Prisen er indstiftet af Dansk Center for Lys i samarbejde med belysningsbranchen, og formålet med prisen er at sætte fokus på lyskulturen i Danmark. Vinderen udpeges af en bredt sammensat jury bestående af repræsentanter for 9 organisationer og fag. I bedømmelsen af de enkelte projekter indgår bl.a. anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter, energiforbrug og driftsøkonomi. Der lægges desuden vægt på nytænkning og kreativitet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

Gigantiske rør skal genbruge regnvand

To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

Specialskole til næsten en halv milliard skal opføres i Ørestad

I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads