Energistyrelsen og Videncenter for energibesparelser i bygninger står bag kortfilm om, hvordan en komplet energirenovering af et enfamiliehus foretages
09-11-2012
En række nye film fra Energistyrelsen og Videncenter for energibesparelser i bygninger giver på få minutter svar på, hvordan enfamiliehuse gøres mere energirigtige. De nye film er udviklet både som information direkte til husejerne og som et værktøj til håndværkere og installatører, der arbejder med energioptimering af både klimaskærm og installationer.
Vagn Holk, Centerleder i Videncentret, forklarer:
- Filmene er energiløsninger serveret på en ny og lettilgængelig måde. De kan bruges af håndværkere og installatører til at opnå fagligt input og inspiration til, hvordan energirenovering gribes an. Desuden kan de bruge filmene til at fortælle husejerne, hvordan deres bolig kan energirenoveres korrekt, hvad de får ud af det, og hvorfor det kræver dygtige fagfolk med forstand på energirenovering.
Ti film på vej
Indtil videre er der produceret ti film, som alle tager udgangspunkt i en murermestervilla opført i 1920’erne. Filmene kan dog også benyttes i forhold til boliger fra andre perioder, hvor der er behov for at øge komforten og reducere energiforbruget.
Selvom der er udsigt til bedre komfort, en sundere bolig og betydelige energibesparelser, så skal der mere til, før boligejerne og håndværkerne sammen gennemfører de fagligt bedste og mest rentable løsninger. Målet med filmene er at nedbryde nogle af de mange barrierer, der står i vejen for at gennemføre de mest energieffektive løsninger i boligen – særligt når boligejerne alligevel vedligeholder eller moderniserer deres bolig.
Fortsættes ...
Mette Odgaard Mylin, kontorchef i Energistyrelsen, uddyber:
- Kortfilmene gør energiløsninger til boliger let tilgængelige, så flere fagfolk kan vejlede om energibesparende tiltag. Samtidig tror vi på, at filmene skaber en øget forståelse for mulighederne og værdien af energiforbedringer hos boligejerne. Vi håber, at kortfilmene vil udbrede kendskabet til og brugen af energiløsninger, så de danske boliger bliver sunde og bæredygtige, til gavn for boligejerne, samfundet og klimaet.
Filmene baserer sig alle på de trykte og kvalitetssikrede energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger. De behandler emner som udskiftning af varmekilde, etablering af dampspærre på loft, udskiftning af ruder og installation af ventilationsanlæg. Desuden viser en af filmene, hvordan man laver en komplet energigennemgang af et hus.
Her kan du se filmene
Filmene kan ses på ByggeriOgEnergi.dk, som er hjemmesiden for Videncenter for energibesparelser i bygninger, der henvender sig til byggebranchen. Desuden kan filmene opleves på Bolius.dk, der er boligejernes videncenter. Kortfilmene kan frit anvendes på andre hjemmesider, eller i relaterede sammenhænge, efter aftale med Energistyrelsen.
Energistyrelsen og Videncenter for energibesparelser i bygninger, vil løbende producere flere film, som tager andre energiløsninger i boliger under behandling.
- mir
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Når toppen skal nåes
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration