Den 21. og 22. november sætter konferencen Transform2012 fokus på byernes rolle i den grønne omstilling
09-11-2012
Den 26. november 2012 starter COP18 i Qatar, hvor verdens ledere atter samles for at drøfte, hvordan vi kan løse klimaproblemerne på internationalt niveau. Ugen inden mødes kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner i København til konferencen Transform2012 for at drøfte, hvordan vi kan løse problemerne fra det lokale niveau – det vil sige i byerne, der i dag står for 70% af vores energiforbrug.
- Klimaudfordringen kan ikke løses alene ved handling på internationalt og nationalt niveau. Det er på tide at erkende, at forandringen også skal komme fra det lokale niveau. Transform2012 vil vise vejen for, hvordan kommuner og erhvervsliv i fællesskab kan udvikle byerne til kraftcentre for den grønne omstilling, siger Thomas Færgeman, direktør i Concito, som er policypartner på Transform2012.
Bygninger, transport og energi
Det er partnerorganisationen Gate 21, der står bag konferencen sammen med Region Hovedstaden, Concito og fem offentlige private innovationsprojekter. Konferencen stiller skarpt på områderne bygninger, transport og energi, som ifølge flere eksperter repræsenterer de største potentialer for grøn omstilling af byerne.
Byerne er i gang
Byerne sætter allerede i dag scenen for mange af de energieffektive indsatser, der skal være med til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050. Og her er kommunerne vigtige aktører, fordi det er i kommunerne, de nationale klimaplaner bliver omsat til konkrete initiativer. Derfor sætter Transform2012 fokus på kommunernes potentiale som grønne forandringsagenter:
- Meget af planlægningen foregår i kommunerne, som spiller en altafgørende rolle i forhold til eksempelvis trafikplanlægning, energirenovering og forsyning. Og kommunerne er nået langt. På Transform2012 demonstrerer vi en række eksempler på energioptimerende løsninger, som kommunerne allerede er i gang med at implementere – ofte i samarbejde med private virksomheder og forskningsinstitutioner, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Gate 21.
Anbefalinger til hurtigere omstilling
Ifølge Poul Erik Lauridsen er der for eksempel tale om nye metoder til energirenoveringer af skoler og andre kommunale bygninger og om nye metoder til trafikplanlægning, som fører til konkrete CO2-reduktioner.
- Men kommunerne har et endnu større potentiale som grønne forandringsagenter. For at vi kan komme videre, er det vigtigt, at det lokale og det nationale niveau arbejder tæt sammen. Derfor udarbejder Concito, sammen med konferencens deltagere konkrete bud på, hvordan både staten og kommunerne selv kan sætte endnu mere skub i den grønne omstilling af byerne, slutter han.
Anbefalingerne vil blive overrakt til Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard om eftermiddagen den 22. november.
- jhn
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København
To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro
I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads