Den midtjyske start up-virksomhed InVentilate vandt i går Ingeniørens Produktpris i kategorien Iværksætter for produktet MicroVent
08-11-2012
'Produktet vil få en stor samfundsmæssig værdi og fortjener derfor stor kommerciel udbredelse', lød de rosende ord fra Ingeniørens dommerpanel ved gårsdagens prisoverrækkelse af Ingeniørens Produktpris 2012, hvor det rørløse ventilationssystem, MicroVent, vandt i kategorien Iværksætter.
Sparer plads og energi
Kravene til bygningers energiforbrug skærpes markant i disse år, ligesom priserne på el og varme er stigende. Derfor vil der blive satset massivt på renovering af den eksisterende bygningsmasse de kommende år. En energi- og pladsbesparende ventilationsløsning som MicroVent udemærker sig ved at være rentabelt at implementere og anvende til renovering af ældre bygninger modsat traditionelle løsninger på markedet. Samtidig har systemet et revolutionerende lavt energiforbrug og en høj varmegenvindingsgrad, som ikke alene kommer bygherren, men også miljøet til gode.
Én løsning på flere problemer
Produktprisen 2012 foregik i år i Nokias gamle bygninger i Sydhavnen i samarbejde med Aalborg Universitet, hvis københavner-afdeling nu har adresse i bygningerne. I alt blev der uddelt ni priser inden for ni forskellige kategorier. I kategorien Iværksætter var der nomineret otte produkter, der alle var solide kandidater til at vinde prisen.
Når InVentilate vandt med produktet MicroVent, så var det ifølge formand for dommerkomiteen, Hanne Christensen, fordi MicroVent slår flere fluer med ét smæk modsat de øvrige kandidater:
- Valget faldt på MicroVent, fordi produktet løser flere problemer på én gang i den ældre bygningsmasse. Med MicroVent får vi en kombineret løsning, hvor brugerne ikke alene får store energibesparelser, de får også et bedre indeklima i dagligdagen. En sådan kombination bør give stor kommerciel udbredelse, og derfor vinder InVentilate prisen for MicroVent.
Glæde svær at skjule
Hos Morten Lundehøj, der er administrerende direktør og partner i InVentilate, var glæden over prisen stor:
- Produkt-prisen i kategorien Iværksætter betyder noget helt særligt for os, fordi prisen repræsenterer en anerkendelse fra den etablerede ingeniørbranche i Danmark, siger han og fortsætter:
- Det har stor værdi for vores produktudvikling, at netop ingeniørerne påskønner nye veje til energioptimering i byggeriet, som fx vores mikroventilationsprodukt, der bruger under en femtedel i el i forhold til traditionelle systemer. I det hele taget har vi oplevet stor opbakning og interesse fra kunder, investorer og lokale erhvervskræfter, uden hvilke vi som iværksættere ikke ville have været dér, hvor vi er i dag.
- jhn
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs marts 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Fra Typehus til Drømme Villa
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København
To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro
I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads