UgensErhverv.dk
'Vi er internet-dumme'Provokerende og visionært besøg venter deltagerne

'Vi er internet-dumme'

Virksomheder ved ikke nok om internettet til at investere i de rigtige løsninger, lyder det fra internetguruen, Ben Hammersley, der gæster Danmark

07-11-2012

Kløften mellem de internetkløgtige og internetanalfabeterne er meget dyb. Ikke bare almindelige brugere mangler basal viden om internettet. Toneangivende politikere og forretningsfolk ved simpelthen ikke nok om internettet til at lovgive fornuftigt eller investere i de rigtige løsninger.

- Det er en kæmpe aktuel og fremtidig udfordring. Vi er simpelthen internetdumme, mener den internationalt anerkendte internetguru, Ben Hammersley i sin nyeste bog: ”64 Things You Need to Know Now for Then”.

Deltager på internetdagen
Hammersley gæster Danmark den 22. november til Internetdagen.
Den 22. november får København besøg af en af verdens mest anerkendte interneteksperter og debattører, Ben Hammersley. Manden, der brandes ved et spektakulært overskæg, har et alenlangt CV, der blandt andet rummer medredaktør af det førende teknologimedie Wired, rådgiver for den engelske premierminister, David Cameron, og medlem af EU’s ekspertgruppe på ”Media Freedom”.
Hammersley vil give sit bud på, hvordan internettet kommer til at se ud i fremtiden. Og uden at løfte sløret for Hammersleys indlæg på dagen, vil han beskrive en dramatisk forandret fremtidig verden med internettet som omdrejningspunkt.
En af de mest visionære
Ifølge Moores* lov vil computernes evne til at processere information fordobles hvert andet år frem til 2020, og vil sætte politikerne skatmat, forudser Hammersley. For det kræver mere end almindeligt fremsyn at kunne inkorporere en så voldsom fremtidig teknologisk udvikling i lovgivningen i dag.

- Vi er meget stolte af, at Ben Hammersley er keynote speaker på vores konference på Internetdagen. Hammersley har de seneste år vist sig som en af internettet allermest visionære debattører. Så publikum kommer hjem med meget digitalt stof til eftertanke, siger vicedirektør Lise Fuhr fra nonprofit foreningen Dansk Internet Forum (DIFO), der arrangerer konferencen.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration