Det bliver knap så attraktivt for almindelige boligejere at opsætte solcelleanlæg fremover. Til gengæld åbner regeringen i sit udspil om solceller markedet for de større fællesanlæg i boligforeninger
06-11-2012
Klima- og energiminister Martin Lidegaard har præsenteret forligspartierne i energiforliget for et udspil om solceller, som nu skal forhandles med partierne.
Udspillet indebærer, at skattefradragsordningen bliver fjernet, og at det ikke længere vil være muligt for borgerne at gemme strømmen på elnettet til senere brug gennem den såkaldte nettomålerordning.
- Nettomålerordningen har været en fantastisk effektiv motor i den nuværende solcelleudbygning, fordi den er ukompliceret og intuitiv at forstå for solcelleejerne. Den effekt ordningen har haft, må vi desværre nok vinke farvel til, siger Torben Kaas, Dansk Byggeri og sekretariatsleder i VE-Byg.
Udspillet om solceller betyder, at den eksisterende ordning bliver erstattet med en ordning, hvor boligejere med solcelleanlæg gratis kan benytte den strøm, de producerer i den udstrækning, den kan bruges samtidig med, den produceres. Det betyder, at den elektricitet, som sendes videre til nettet skal afregnes med 130 øre pr. KWh.
- Men den skal købes tilbage til fuld pris, hvilket typisk er omkring 80 øre mere, end den oprindelig blev solgt til. Og det vækker bekymring for mulighederne for en stabil udbygning af solcellekapaciteten, som Dansk Byggeri vurderer, vil komme til at befinde sig på et lavere niveau på parcelhusområdet i de kommende år, siger Torben Kaas, og fortsætter:
- At forringe vilkårene nu betyder, at vi risikerer at skræmme næste geled af parcelhusejere helt væk. Vi er bange for,n at udspillet ikke fører til en justering, men til en fastfrysning af solmarkedet.
Fortsættes ...
Dansk Byggeri er således ikke enig i de forudsætninger, som udspillet bygger på, og hvor der skal ske en aftrapning af støtten til solceller frem mod 2020 med en justering undervejs i 2015. Aftrapningen skal følge prisudviklingen for solceller med den begrundelse, at man derved sikrer sig mod spild af støttekroner.
- Men vi forstår ikke rigtig tanken omkring spild af støttekroner. Her er tale om private personer, som investerer egne midler, og staten har ikke så meget som en bøjet femogtyveøre i klemme i det spil, påpeger Torben Kaas.
Til gengæld skaber regeringen positive forventninger ved at skabe bedre mulighed for solcelleudbygning på et område, som har stået en smule i stampe. Der bliver nu lagt op til mere gunstige vilkår for solceller i forbindelse med større fællesanlæg i boligforeninger og lignende.
- Det er rigtig godt. Det er et marked som har haltet alt for meget, men som nu kan vise sig at blive et rigtig godt udviklingsmarked, som branchen derfor må rette fokus ind på. Det er vigtigt, at få slået denne krølle på udspillet, da vi ellers helt risikerer at tabe den positive udvikling på solcelleområdet på gulvet, slutter Torben Kaas.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration