UgensErhverv.dk

Danske rådgivere på stor norsk erhvervspark

I Forus Næringspark skal de kommende år etableres 32.000 nye arbejdspladser og 15.000 nye boliger i området - JUUL | FROST Arkitekter er rådgivere på det omfattende transformationsprojekt

06-11-2012

Forus Næringspark er en af Norges største og vigtigste erhvervsklynger indenfor gas- og olieindustrien. Områdets 3.000 virksomheder skaber en årlig omsætning på 1.000 milliarder norske kroner, hvilket svarer til det samlede norske statsbudget. Når området er færdigudviklet i 2040 er der mere end 70.000 arbejds¬pladser, ligesom det er planen, at der skal opføres 15.000 nye boliger på området, der spreder sig over Stavanger, Sandnes og Solna kommuner.

JUUL | FROST Arkitekter er ansat som rådgivere og skal udarbejde ”Vision Forus”, der er en samlet udviklingsstrategi for Forus Næringspark. Tegnestuen har fået opgaven på baggrund af deres erfaringer med udvikling af nye og transformation af eksisterende bydele, erhvervsområder samt campus- og vidensmiljøer. Tegnestuen anvender deres egen helhedsorienterede udviklingsmetodik, der i ét samlet greb tilgodeser erhvervs¬mæssige, bygningsmæssige, sociale og byrumsmæssige behov.

Helle Juul, arkitekt maa, Ph.d., der er ansvarlig for opgaven, fortæller:

- Videreudviklingen af Forus er et stort og spændende projekt, vi ser frem til at være en del af. Målet er at udvikle området til multifunktionelt og attraktivt område – med trafikken som medspiller og bylivet som klangbund. Helle Juul er overbevist om, at bylivet er et vigtigt element for Forus’ fremtidige succes,

Fortsættes ...



- Uanset om man skal udvikle en ny bydel, en erhvervspark eller et campusområde er byliv og iscenesættelsen af dette et afgørende succes- og konkurrenceparameter. Et område med byliv ér et attraktivt område. For at sikre at Forus fortsætter sin imponerende udvikling og også i fremtiden er et oplagt valg for indplaceringen af vidensintensive virksomheder, samtidig med at det bliver et attraktivt sted at bo, arbejde og leve, er et helhedsorienteret blik på Forus Næringspark altafgørende.

Stein Racin Grødem er administrerende direktør for Forus Næringspark og har store planer for områdets fremtid.

- Det er mennesker, som arbejder i og skal kunne komme til Forus. De har både behov for mødepladser, rekreative muligheder og forskellige servicetilbud. For at sikre områdets attraktivitet bør der også opføres boliger i Forus. For at fremtidssikre Forus Næringspark har vi engageret JUUL | FROST Arkitekter på baggrund af deres internationale erfaring med byudvikling og klare holdning til, at trafikken skal være en aktiv medspiller i byudviklingen, forklarer Stein Racin Grødem, der er fortaler for, at den kommende Stavanger – Sandnes – Solna bybane skal føres ind på Forus området for at understøtte områdets bæredygtighed og tilgængelighed.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration