UgensErhverv.dk
Konference om fremtidens KøbenhavnBåde danske og internationale investorer har fokus

Konference om fremtidens København

København er en by i rivende udvikling med offentlige investeringer for mere end 60 milliarder kr. på vej, og nu sætter konference fokus på mulighederne

05-11-2012

København er en by i rivende udvikling med offentlige investeringer for mere end 60 milliarder kr. på vej og mere end 50 aktuelle planlægningsforløb. Det åbner nye og spændende muligheder for aktører inden for bygge- og ejendomsbranchen.

Derfor afholder Estate Media torsdag den 22. november en konference, der skaber overblik over de mange tiltag og deres konsekvenser for bygge- og ejendomsbranchen og andre med interesse for hovedstadens udvikling.

- Både danske og internationale investorer ser en markant stigende befolkning og et voksende behov for tidssvarende boliger som det helt rigtige grundlag for at rykke ind i København netop nu – ofte som del af en nordisk strategi eller som anker i en dansk ekspansion, siger chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, der også er konferencens faglige tilrettelægger.

Bud på, hvor pengene investeres
Konferencen åbnes af Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal. Dertil vil yderligere en række nøglepersoner, som netop nu sidder med investeringerne, planlægningen og udviklingen af København, komme med deres bud på, hvor det er mest interessant at investere og udvikle byen.

Kamilla Sevel noterer samtidig, at der også på erhvervssiden er stigende interesse for København.

- Udlejningen af moderne lokaler går godt, og der er efterspørgsel på nye domiciler samtidig med, at store koncerner er i markedet. Afkastet er stabilt med faldende tendens på grund af den store efterspørgsel, og lejepriserne er stigende på de bedste beliggenheder både indenfor kontor og butik, siger Kamilla Sevel.



Nye byggemuligheder
Omvendt er den strukturelle udfordring voksende i takt med et stigende spread mellem 1. og 2. klasses beliggenheder.

Konferencen ser derfor også nærmere på, hvad kommer det til at betyde for markedet, at der inden længe kommer yderligere byggemuligheder flere steder i København, og hvad den konkrete udvikling vil blive. Kommer de enkelte kvarterer til at konkurrere eller vil København formå at tiltrække så mange virksomheder, at der bliver brug for både Nordhavn, Ørestad, Carlsberg, Grønttorvet og Sydhavnen? Og hvordan kan branchen bidrage til væksten i København – bortset fra selvfølgelig at sætte nogle projekter i gang.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration