Nedrivningsfirmaet J. Jensen og udlejningsfirmaet Ramirent spytter penge i Sandstøds ambitiøse cykelhold
29-10-2012
Michael Sandstøds cykelhold kommer fremover til at hedde J.Jensen-Ramirent. J.Jensen har således netop forlænget deres hovedsponsorat og får følgeskab af udlejningsfirmaet Ramirent, der bliver den anden hoved- og navnesponsor for det danske hold.
- Gennem dette samarbejde kan alle parter få øget kendskabsgraden, og vi får for alvor sat vores navn på landkortet. Herudover er vi begejstrede for med vores logo at få den gule førertrøjefarve på cykelholdet, siger salgs- & marketingchef i Ramirent A/S, André Bakke, og fortsætter:
Tre sejre og 12 podiepladser
J.Jensen-Ramirent bliver et ud af syv danske såkaldte continental-hold, der skal konkurrere på de danske – og udenlandske – landeveje i 2013. I den netop overståede landevejssæson opnåede holdet tre sejre og 12 podiepladser. Men med de to store virksomheder i ryggen øges mulighederne nu betragteligt for at løfte holdet til et endnu højere niveau.
- Cykling er en populær sportsgren, som rigtig mange danskere er involveret sig i, både aktivt og som tilskuer. Vi ser frem til at styrke sporten, så nye talenter får mulighed for at påvirke dansk cykelsport, fortsætter André Bakke.
Større team - større opmærksomhed
Også cykelholdets nuværende hovedsponsor, nedrivningsfirmaet J.Jensen A/S, ser frem til at dele Sandstøds trøjer med Ramirent.
- Vi har været yderst tilfreds med det første år og er glade for at skulle dele hovedsponsoratet. At det nu både er J. Jensen og Ramirent, der står bag Sandstød og Co. giver nogle helt nye muligheder for cykelholdet. Især sportsligt, men også for vores forretning. Et mere succesfuldt og større Sandstød-team vil automatisk skabe mere opmærksomhed, som vi jo ved, har positiv effekt på vores aktiviteter, siger Kim Østergaard, salgs- & marketingchef i J.Jensen A/S.
Danmark rundt med J.Jensen-Ramirent
Cykelholdet skal igen i den kommende sæson deltage i de danske cykelløb, og det passer den nye hovedsponsor ganske godt.
- Vi ser selvfølgelig gerne, at holdet kommer vidt omkring, dels fordi det øger fokus på både sporten og holdet, dels fordi vi har landsdækkende materieludlejningsservice, og således vil vores målgruppe stifte direkte bekendtskab til Ramirent som sponsor i cykelverdenen, siger André Bakke.
Også Kim Østergaard fra J.Jensen A/S understreger Sandstøds evne til at komme rundt i hele landet som en stor styrke.
- I denne sæson oplevede vi arrangementer, kundemuligheder og øget kendskab i alle dele af landet. Fra den lille landsby til Frederiksberg Allé, og det giver virkelig mening, fordi vi ligesom Ramirent opererer i hele landet.
Gør os stærkere
Michael Sandstød har begge underskrifter på plads og ser muligheder i fremtiden.
- Både J.Jensen A/S og Ramirent får gennem sponsoratet mulighed for at knytte tættere bånd til deres kunder, ligesom det sætter fokus på de sunde værdier med motion generelt. Vi er stolte over, at vi har fået to så seriøse spilere med som hovedsponsorer, og det skal nok give bred eksponering, siger han og fortsætter:
- Men det handler også om at støtte op om de initiativer, der bidrager til et øget fokus på sundhed og sport i virksomhederne og blandt deres kunder. Det er et faktum, som begge hovedsponsorer har understreget, og som vi glæder os til at understøtte. Med det kommende sponsorgrundlag, vil vi også kunne fortsætte vores sportslige udvikling, så vi i næste sæson vil fremstå stærkere, siger Michael Sandstød, ejer af J.Jensen-Ramirent cykelteam.
- jhn
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs marts 2026 udgaven her
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
To 17 meter lange specialdesignede spiralrør skal opsamle og lagre regnvand, som genanvendes i nyt Grundfos-hovedsæde i Bjerringbro
I fremtiden vil der være brug for flere pladser til elever, der skal have vidtgående specialundervisning i København. Derfor skal der bygges en helt ny skole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger