UgensErhverv.dk
Klejnsmedelærling i DM-finalen i SkillsKlejnsmedelærling Anders Weiss i midten skal nu i

Klejnsmedelærling i DM-finalen i Skills

20-årige Anders Weiss, klejnsmedelærling er udtaget til finalen ved DM i Skills - Danmarksmesterskabet for håndværkere.

25-10-2012

Klejnsmedelærling Anders Weiss fra Bødker Smede- & Maskinværksted i Randers har vundet regionsmesterskabet for håndværkere, der blev holdt forleden på Metal College i Aalborg.

– Anders præsterede en flot opgave – en udendørslampe –, som kolleger fra de andre deltagende skoler roste. Skuemester var da heller ikke i tvivl om projektets design og udførelse. Så Anders er nu regionsmester og skal videre til DM i Skills-finalen i Aarhus, hvor hans lampe kan ses af alle interesserede, siger smedefaglærer Mikael Kejlstrup, Tradium Metaluddannelserne.

Stolt mester
– Da mit navn blev råbt op, reagerede jeg ikke lige med det samme, for jeg troede, at det måtte være en anden Anders. Men da der ikke var andre deltagere end mig med det navn, blev jeg selvfølgelig glad og stolt, siger 20-årige Anders Weiss, der skal til svendeprøve i marts måned næste år.

Klejnsmedelærlingens mester, Kenn Bødker, der overtog Bødker Smede- & Maskinværksted efter sin far i 2002, er stolt over sin lærlings præstation.

– Mon ikke det ender med, at vi skal en tur til Aarhus og heppe på Anders i finalen, lyder det fra Kenn Bødker.


Tredje lærling til DM i Skills
Anders Weiss er den tredje lærling, Tradium sender til DM i Skills 24. – 26. januar 2013 i Aarhus. De to andre regionsmestre er elektrikerlærling Morten Matthiesen Bork, Kirchheiner El-Teknik i Tønder, og tømrerlærling Mads Bøgelund Larsen, Buus Totalbyg A/S i Bjerringbro.

- jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration