Det skal være slut med for høje valuarvurderinger og en maksimalpris, når man værdisætter en andelsbolig
25-10-2012
De seneste år er en række andelsboligforeninger blevet værdisat til en for høj pris i forhold til, hvad andelene kan sælges for. Flere foreninger er havnet i en miserabel situation med usælgelige andele og skyhøje boligafgifter, simpelthen fordi ejendomsmæglere og de såkaldte valuarer har skruet en fiktiv værdi op på foreningerne.
For at undgå lignende situationer fremover arbejder regeringen lige nu på nye regler ved køb af andelsboliger. Et af forslagene fra boligminister Carsten Hansen (S) går på at indføre en karensperiode på op til fem år på de såkaldte valuarvurderinger, men det er ikke nok.
Ifølge boligøkonom fra Syddansk Universitet Morten Skak skal det være slut med smarte valuarvurderinger.
Afskaf valuarvurderingen
- Showet med valuarvurderingerne bør afskaffes. Man skal afskaffe maksimalpriserne på andelsboliger, og dermed fjerner man også valuarvurderingerne, hvilket ville være godt for markedet, da boligerne så vil blive handlet til markedsprisen og på lige vilkår, som vi ser det på ejerboligmarkedet. Dermed bliver køberne mere opmærksomme på, hvad markedsprisen er. Prisen på andelsboliger skal altså gøres mere fri, siger Morten Skak til Andelsportal.dk, der dækker andelsboligmarkedet.
Fortsættes ...
Lige nu har man en maksimalpris på andelsboligmarkedet. Det betyder, at der er en grænse for, hvad en andelsbolig må sælges for, men ifølge boligøkonomen ville det være en god idé at lade markedet og efterspørgslen bestemme, hvad købsprisen er.
Et fremskridt for markedet
I første omgang er der ikke et politisk flertal for at afskaffe valuarvurderingerne, som for eksempel ville betyde, at man ville fjerne et markedsområde for ejendomsmæglerbranchen, men ifølge Morten Skak må det være sådan.
- Der vil nok være nogle, der vil sige, at det er helt forkert, men jeg mener stadig, man bør afskaffe valuarvurderingen. Skete det, ville det være et større fremskridt for andelsboligmarkedet. Samtidig kan man bevare den offentlige ejendomsvurdering som en nyttig oplysning, når man køber en andelsbolig.
- mir
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Dansk importør af Bobcat
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Når toppen skal nåes
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration