Dansk Ejendomsmæglerforening indfører nye regler, som skal sikre, at forbrugerne undgår faldgruber, når de handler andelsboliger
24-10-2012
Ejendomsmæglernes brancheorganisation rækker nu forbrugerne en hjælpende hånd, når de skal finde vej på andelsboligmarkedet. Det sker med indførslen af nye regler, som ejendomsmæglerne fremover skal overholde ved salg af andelsboliger.
Reglerne – som træder i kraft den 1. november 2012 – indeholder dels et krav om, at salgsopstillinger for andelsboliger fremover skal give oplysninger om brutto- og nettoudgift, hvori omkostningerne til en standardfinansiering indgår. Og dels et krav om, at salgsopstillingen skal indeholde oplysning om en såkaldt ”anslået teknisk pris”, hvori både købsprisen og den pågældende boligs andel af foreningens samlede gæld indgår.
- Vi mener, at andelsboligmarkedet er langt bedre end sit rygte, men vi må desværre også konstatere, at forbrugerne helt forståeligt har svært ved at orientere sig på markedet. For eksempel kan det være svært at gennemskue, hvad man reelt kommer til at sidde for om måneden, og det er besværligt at sammenligne de udbudte andelsboliger, der er på markedet. Derfor har vi i gennem længere tid arbejdet på et nyt sæt regler, som gør det lettere og mere gennemskueligt, siger næstformand i Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm.
Fortsættes ...
Indførelse af standardfinansiering
I henhold til DE’s kvalitetsnormer for salg af andelsboliger skal salgsopstillingen for andelsboliger fra den 1. november 2012 indeholde oplysning om brutto- og nettoudgift, hvori omkostningerne til en standardfinansiering af købsprisen indgår. Denne standardfinansiering er lavet i samarbejde med Finansrådet og godkendt af Forbrugerrådet.
- Formålet med at indføre en standardfinansiering ved formidling af andelsboliger er for det første at tydeliggøre over for køberne, at udover den månedlige boligydelse til foreningen – altså boligudgiften og andre obligatoriske ydelser – vil man i langt de fleste tilfælde også have udgifter til finansiering af købesummen, siger Torben Strøm.
Indførelse af anslået teknisk pris
I henhold til DE’s kvalitetsnormer skal salgsopstillingen for andelsboliger fremover også indeholde oplysning om en såkaldt ”anslået teknisk pris”. Den anslåede tekniske pris består af købsprisen tillagt den for andelsboligen forholdsmæssige andel af foreningens samlede gæld.
- Hensigten med dette begreb er at illustrere over for andelsboligkøberne, at udover selve den pris, som køber skal betale til sælger, altså købsprisen, indtræder køberen i en forening, der har optaget et eller flere lån, som køberen via sit medlemskab af foreningen er forpligtet til at afdrage på via betaling af den månedlige boligafgift til foreningen, siger DE’s næstformand, der i øvrigt også roser regeringen for at have sat andelsboligområdet højt på den politiske dagsorden.
- mir
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Når toppen skal nåes
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration