UgensErhverv.dk
Ny flishugger kan mere og bruger mindreTP 320 PTO bruger kun 0,5 liter diesel pr. m3 flis

Ny flishugger kan mere og bruger mindre

Danske Linddana lancerer ny flishugger, der har 25-30% større kapacitet og bruger markant mindre brændstof

18-10-2012

Nu har entreprenører og virksomheder, der producerer biomasse i landets skovområder, fået en ny mulighed for at opnå større lønsomhed. Den jyske fabrik Linddana, som har fremstillet flishuggere i mere end 30 år, har udviklet en ny højeffektiv model, der er idéel til rækkehugst og renafdrift i skove. Og som med den kompakte kranløsning også er velegnet til arbejde i læhegn og langs veje.

Grønnere, men mere produktiv
Den nye TP 320 PTO har tragten parallelt med kørselsretningen og kræver derfor en traktor med vendbart førersæde. Den er udviklet med fokus på et mere økonomisk brændstofforbrug, og det er lykkedes ved bl.a. at skifte til en rotor med 2-delte knive i stedet for 3.

– Det har gjort maskinen grønnere. Normalt vil man bruge 1-2 liter diesel pr. m3 flis, men nu er forbruget helt nede på 0,5 liter, fortæller salgschef Klaus Holgersen fra Linddana.

– Og producerer man f.eks. 100 m3 i timen, kan det mærkes på indtjeningen.
Selv om brændstofforbruget er reduceret så markant, er det lykkedes at øge det samlede output med 25-30%. En vigtig fordel for de virksomheder, der producerer store mængder af biomasse til kraftværker.

En mindre traktor er nok
Den nye flishugger er mere kompakt og fylder ikke meget, når man skal rundt i skoven, køre langs læhegn eller veje. Det nye knivsystem betyder samtidig, at man kan bruge en mindre traktor med blot 130 HK og dermed forbedre den samlede økonomi.

– Kvalitet og driftssikkerhed er afgørende, og vores maskiner er 100% dansk designede, udviklede og producerede på vores fabrik i Ølholm ved Tørring. Sammen med muligheden for 3 års garanti giver det en tryghed, som vi ved betyder meget for kunderne, siger Klaus Holgersen.

Til skovejere, landmænd og maskinstationer
Når høstperioden er overstået, er det tid til pasningen af skov og læhegn og produktion af brændsel til flisfyret.

Flere landmænd vælger at udnytte kapaciteten på traktorerne i den stille vinterperiode til f.eks. flishugning, og her vil den nye 'grønne' flishugger give gode forretningsmuligheder, spår Klaus Holgersen.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration