UgensErhverv.dk

Ingen øst-håndværkere hos de private

Trods lange ventetider på danske håndværksfirmaer hyrer private forbrugere ikke østeuropæiske håndværkere til opgaverne.

28-06-2005

Der er i øjeblikket et par måneders ventetid på at få en håndværker til at sætte nyt køkken op eller lægge nyt tag. Men selv om det nok kan krible i fingrene på en ivrig boligejere for at få udført opgaven, når beslutningen først er taget, så venter man pænt på, at den danske håndværker får tid.

I en rundspørge som Dansk Byggeri har udført blandt 117 lokalforeningsformænd melder 91 %, at de ikke har erfaring med konkurrence fra udlandet.

Konklusionen er derfor, at omfanget af udenlandsk arbejdskraft hos private forbrugere ikke er særlig udbredt, og 85% af formændene anser heller ikke den potentielle konkurrence fra udlandet som en trussel.

- Meget peger derfor i retning af, at den store opmærksomhed på konkurrence fra de billigere udenlandske håndværkere, som har præget medierne i perioder, er overvurderet, siger afdelingschef Vibeke Gaardsholt fra Dansk Byggeri i en kommentar til undersøgelsen.

- Vores medlemmer ved godt, at der langt fra kun konkurreres på pris, men også på kvaliteten af det udførte arbejde. Et andet konkurrenceparameter er tryghed.
Det er både svært og dyrt at få erstatning, hvis det udenlandske firma, man har hyret, nægter at udbedre eventuelle fejl. Den tryghed, man får gennem Byggeriets Ankenævn, gælder kun, hvis håndværkeren er medlem af Dansk Byggeri, forklarer Vibeke Gaardsholt.

Ved udgangen af april var der 217 bygge- eller anlægsarbejdere ansat i Danmark via "Østaftalen", der sikrer, at østeuropæere ansættes under samme vilkår som danske.
I alt arbejder der 160.000 danskere i bygge- og anlægsbranchen.

- mir

Læs mere om Dansk Byggeris undersøgelse her

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år