UgensErhverv.dk

Heavy branding af værktøjs-mærke

Fotomodel og nye farver skal gøre produkter og producent mere kendt.

02-03-2004

Fotomodel og nye farver skal gøre produkter og producent mere kendt.

Af journalist Lars Solberg

Navnet ’Bahco’ har en voldsom tiltrækningskraft på enhver bare lidt erfaren gds-mand. De fem bogstaver drager som en magnet i byggemarkeder og trælaster, og trækker mænd til værkstedsafdelingen fra hele butikken. Navnet ’Wareco’ virker ikke helt på samme måde. Og det er værktøjsproducenten og -forhandleren Wareco International A/S godt træt af. En operation ’branding’ skal ændre på det.

- Kvalitetsmæssigt er vores produkter helt i top. Håndværktøjet er anerkendt og respekteret både af gds’ere og professionelle, men problemet er, at det er vores enkelte værktøjsemner, der er brandet og kendt, mens selve navnet Wareco ikke vækker genklang hos så mange. Det gør, at vi ikke har samme gennemslagskraft og appel, hverken i forhold til butikkerne eller forbrugerne, siger nordic market manager Bo Jensen, der er salgs- og marketingansvarlig for Wareco i Norden.

4.500 forhandlere
Siden grundlæggelsen i 1967 har Wareco International etableret sig med 4.500 forhandlere i Norge, Sverige og Danmark.

Men firmaet føler sig alligevel lidt overset.

- Vores navn har ikke den gennemslagskraft, der skal til i dag. Når man er oppe mod navne som Bahco, er det ikke nemt. Det første, en gds-mand har haft i hånden som barn eller ung, er typisk en Bahco-skruetrækker, og det har sat sig fast i bevidstheden. Derfor er deres navn banket fast. Vi ønsker nu at brande vores navn, så brugeren i højere grad ved, hvad de har med at gøre, når de hører og ser navnet Wareco, siger Bo Jensen.

Fase ét i den nye kampagne under sloganet ”Worlds of Tools" er skudt i gang.

I første omgang er det forhandlerne, der i højere grad skal få øjnene op for Wareco. Dernæst kommer en kampagne, der er henvendt direkte til forbrugerne. Det bliver en markedsføring med blandt andet reklamer og annoncer i aviser og på busser.

Mere synlige
Men først er det forhandlerne, der skal høre mere om Wareco.

- Vi skal være mere synlige også i forretningens udstilling. Derfor skal det være mere attraktivt at sælge vores produkter. Og det vil det blive med den forbedrede visuelle identitet, siger Bo Jensen.

Virksomhedens produkter har i den forbindelse fået nye farver. Alle 21.000 varer er blevet iklædt en såkaldt varm rød farve, der sammen med sort bliver de gennemgående farver på Wareco’s produkter.

Samtidig er der opfundet en såkaldt Wareco-pige, der skal præsentere værktøjet både i annoncer og arrangementer. Der er brugt en gennemgående kvindelig model, der via markedsføringen skal have en genkendelseseffekt hos målgruppen.

Firmaet har valgt en kvinde som model for at give mændene noget kønt at kigge på, men også for at appellere til de kvindelig gds’ere, der bliver stadig flere af.

- Ni ud af 10, der står i værkstøjsafdelingen lørdag formiddag, er mænd; derfor er der naturligt at vælge en kvinde som blikfang - vel og mærke uden, at der er noget pornografisk over hende. Men ud over at få mændenes opmærksomhed skal hun også drage de kvindelige kunder, da de kan identificere sig med kvinden, siger Bo Jensen.

Foruden Bahco konkurrerer Wareco blandt andet med mærker som Stanley på værkstøjsmarkedet. Bo Jensen er overbevist om, at den nye kampagne nok skal give Wareco mere gennemslagskraft.

- Vores ambition er at komme på niveau med de største mærker på området, og det er ikke urealistisk, siger han.






Wareco-pigen skal medvirke til at gøre værktøjs-virksomheden mere kendt.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6