UgensErhverv.dk

Talentudvikling af lærlinge er sikret

Dansk Byggeri roser børne- og undervisningsministeren, fordi hun nu støtter branding og talentudvikling af eleverne på erhvervsuddannelserne

12-10-2012

For lærlingene på erhvervsuddannelserne er det nu, det gælder om at slibe saksen, dyppe penslen og dreje skruetrækkeren på den helt rigtige måde. SkillsDenmark, som afholder Danmarksmesterskab for lærlinge, DM i Skills, har netop fået to millioner kroner om året til drive organisationen for.

Børne- og Undervisningsministeren , Christine Antorini, understreger, at hun agter at fortsætte bevillingen de næste tre år.

Bidraget sikrer, at Danmarksmesterskabet fortsat kan afholdes hvert år, så talentudviklingen blandt lærlinge på erhvervsuddannelserne øges. Dansk Byggeri mener, det er sundt at prioritere talentudviklingen.

- Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor de unge får mulighed for at yde deres ypperste. På den måde forbedrer de deres faglige niveau. SkillsDenmark er en oplagt mulighed for at støtte talentudviklingen, for herigennem er vi med til at sikre et højt fagligt niveau på vores erhvervsuddannelser, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Fortsættes ...



SkillsDenmark fandt sted første gang i 2011, og fremover holdes det hvert år i januar. De første to år fandt arrangementet sted i Odense, men næste gang er det i Aarhus, at lærlingene får sved på panden i dysten om at blive Danmarksmester inden for netop deres fagområde. Mange af de kommende Danmarksmestre får også en billet til VM i Skills, der afholdes i Tyskland i juli 2013.

- Vi synes, det er rigtig godt, at SkillsDenmark flytter rundt i landet. Når de kommende elever fra de forskellige landsdele ser lærlinge kæmpe om at vinde Danmarksmesterskabet, giver det dem en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de mange spændende erhvervsuddannelser, der findes. De besøgende får en inspirerende oplevelse, der nok giver stof til eftertanke, når de skal træffe deres uddannelsesvalg, siger Michael H. Nielsen.

Det næste Danmarksmesterskab finder sted den 24.-26. januar i NRGI Park og Arena i Aarhus.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration