UgensErhverv.dk

Odense har opskriften på en kommunal service-succe

ErhvervsKontakten i Odense Kommune hjælper hurtigt virksomheder igennem det kommunale system

11-10-2012

Virksomhederne i Odense er glade for ErhvervsKontakten. Så glade, at kommunens måde at behandle f.eks. byggetilladelser og miljøgodkendelser på nu udkommer i en manual, der skal inspirere andre kommuner til at gøre det samme.

- Vi har skabt én kommunal indgang, hvor virksomhederne kommer nemt igennem systemet. Hvis en virksomhed søger om en byggetilladelse, bliver sagen tilknyttet en fast medarbejder, som har ansvaret for at få sagen behandlet i kommunens forskellige afdelinger hurtigst muligt, forklarer Mette Beck-Nielsen, kontorchef i ErhvervsKontakten.

Én kommunal indgang er vejen frem for mange flere kommuner, mener også Dansk Byggeri. Organisationen udgiver med hjælp fra ErhvervsKontakten den nye manual, hvor andre kommuner får en opskrift på, hvordan de kan rent praktisk kan oprette én samlet erhvervsindgang og få tilfredse virksomheder. Succesen bunder blandt andet i et tæt samarbejde mellem den offentlige myndighed og de lokale erhvervsorganisationer.

- På grund af samarbejdet har vi et klart billede af, hvad virksomhederne efterspørger, og hvordan vi som kommune kan imødekomme det, siger Mette Beck-Nielsen.

Fortsættes ...




Dansk Byggeris medlemmer oplever ofte, at kontakten med kommunerne kan være både besværlig og langsommelig, og at det kan være svært at finde den rigtige afdeling og den rigtige embedsmand.

- Odenses model tilgodeser erhvervslivets behov, og det kan og bør mange andre kommuner lære af. Hverken kommunerne eller erhvervslivet har råd til at lade virksomhederne vente unødigt eller spilde tid på at finde rundt i det kommunale system, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Det er nemlig afgørende, at virksomhederne bruger tiden på det de er bedst til - at skabe indtjening og arbejdspladser.

- Én indgang er opskriften på tilfredse virksomheder, og derfor håber jeg, at mange kommuner vil studere opskriften lidt nærmere og lade sig inspirere, siger Lea Stentoft.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration