UgensErhverv.dk
Energispecialist hædret for energiindsatsAdministrerende direktør Thomas Träger glæder sig

Energispecialist hædret for energiindsats

Schneider Electric har sparet 248.000 kWh timer på eget forbrug og fredag blev de hædret som vinder af Carbon 20 award'en

09-10-2012

Små tiltag giver store besparelser. Energioptimering er en vigtig del af løsningen på fremtidens energiudfordring, hvor hele verden er tvunget til at skære ned på forbruget. Her til aften blev Carbon 20-awarden uddelt ved Copenhagen Creative Summit til en virksomhed, som har gjort en ekstra stor indsat for at reducere CO2-forbruget.

500 gæster på Copenhagen Creative Summit kårede via sms-afstemning Schneider Electric som vinder af Carbon 20 award’en i fredags. Energispecialisten tog sin egen medicin og sparede på ét år 248.000 kWh timer på energiforbruget på hovedkvarteret i Ballerup.

Godt for miljø og bundlinje
- Det er dejligt med denne anerkendelse. Vi fokuserer ikke bare på at hjælpe andre virksomheder med at skære ned på deres energiforbrug. Vi tager vores egen medicin og går forrest for at finde energibesparelser på vores hovedkontor. Det er godt både for miljøet og bundlinjen, siger Thomas Träger, adm. direktør for Schneider Electric i Danmark. Og fortæller, at de fra start havde sat sig ambitiøse mål, der blev skruet yderligere i vejret undervejs.

Medarbejderne vigtige
Schneider Electric blev kåret til årets vinder for et grønt projekt i hovedkvarteret i Ballerup, hvor el-forbruget er reduceret med næsten 30 % siden 2010. Det svarer til en CO2-reduktion på 25 %. Den grønne opskrift lyder på at eliminere alt unødigt standby forbrug og ved at involvere medarbejderne. Anerkendelsen går godt i spænd med Schneider Electrics vision om at være global specialist i energioptimering.


Bag Copenhagen Creative Summit er en bred sammenslutning af partnere og netværk, der alle arbejder for et grønnere erhvervsliv. Schneider Electric er med i Carbon 20-netværket, der er partner i Copenhagen Creative Summit.

- jhn


Fakta om Carbon 20
• Projektet: Et Offentligt-Privat Partnerskabsprojekt (OPP), hvor parterne skal arbejde med partnerskabsmodeller, klimatilpasning og CO2-reduktion på lokalt niveau.
• Formål: 100 virksomheder skal reducere deres CO2-udledning med 20 %.
• Finansiering: 50 % finansieres af EU’s Life+ program og 50 % finansieres af de deltagende partnere.
• Partnere: Bag projektet står kommunerne: Albertslund, Allerød, Ballerup. Næstved, Herning, Kolding og København samt kommunernes Landsforening, DTU og Aalborg Universitet.
• Tidsramme: Januar 2011-december 2013.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration