UgensErhverv.dk

Solenergi tilbage i slæbegear

Det er forbavsende, at regeringen så hurtigt afsporer en folkelig succes på energiområdet

08-10-2012

Den popularitet, som solcellerne har fået gennem en attraktiv støtteordning, bliver nu blive bremset alvorligt op. Det står således klart, at regeringen er parat til at tilføje sin grønne profil ganske alvorlige skrammer.

Som en anden brugtvognsforhandler siger klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard ganske vist, at han vil udvide ordningen, så også boligblokke, andelsforeninger, landsbyer o.a. kan gå sammen om større solanlæg, men til historien hører også, at ministeren samtidig vil pille ved speedometeret for ordningen, da tempoet i de næste syv-otte år nedsættes betydeligt.

- Det er fint og giver masser af mening, at åbne ordningen for andre end private boligejere. Men udsigten til, at vi samlet set frem mod 2020 kun kan opsætte solcelleanlæg svarende til omfanget alene i 2012 må betegnes som en katastrofal hård opbremsning, siger branchechef Torben Kaas, VE-Byg under Dansk Byggeri.

Fortsættes ...



Martin Lidegaard kalder selv sine planer en fordobling af solenergiproduktionen frem til 2020. Men den populære ordning har betydet, at danskerne alene i 2012-13 vil opbruge den samlede kapacitet for ordningen på forventeligt 200 MW. En fordobling frem mod 2020 betyder altså, at man fra at installere 200 MW i år skal ned og installere måske 25-30 MW hvert år frem til 2020.

- Vi kommer altså til at køre i slæbegear i de næste mange år. Det er ærgerligt, da dansk solbranche ellers var på vej til omgangshøjde med landene omkring os. De ambitioner, som ministeren har stillet i udsigt, vil få branchen til at slå op i banen, og det vil udelukke opbygningen af danske virksomheder og kompetencer på det her felt, siger Torben Kaas og sætter spørgsmål ved ministerens mulighed for at styre ordningen videre i et så lavt gear:

- Det er også svært at se, hvordan en sådan udbygning skal styres. Skal det være med kvoter for hver måned – eller hvert år? Skal det være med løbende og vedvarende justeringer af rammebetingelserne? Hvordan vil man undgå stop/go med så snærende mål?

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration