UgensErhverv.dk

Kommunerne hæver prisen for byggetilladelser

Halvdelen af landets kommuner hæver gebyret for en byggetilladelse til erhvervsbyggerier. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne får styr på den uheldige udvikling

05-10-2012

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at 48 af landets kommuner hæver byggesagsgebyret for erhvervsbyggeri, mens kun 13 kommuner sænker det. Og det er ikke små justeringer, der er tale om. Lejre Kommune sænker f.eks. deres gebyr med 240.000 kroner, mens Greve Kommune hæver det samme gebyr med 220.000 kroner.

I forvejen er der stor forskel på, hvad det koster at få en byggetilladelse til en lagerhal eller en fabrik. Fredensborg Kommune tager som den dyreste kommune 1.025.000 kroner for en byggetilladelse til et erhvervsbyggeri på 5.000 kvadratmeter, mens den samme tilladelse kun koster 2.759 kroner i Holstebro Kommune.

- Kommunerne skal vurdere om ansøgningen overholder bygningsreglementet og i nogle tilfælde lave nabohøring. Byggebranchen vil gerne betale for det arbejde, men prisen skal også være rimelig og stå i forhold til arbejdet med sagsbehandlingen, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

De store prisforskelle på gebyrerne kommunerne imellem får mange virksomheder til at efterspørge mere gennemsigtighed i gebyrerne. I dag opkræver de fleste kommuner nemlig gebyrerne efter antal kvadratmeter, og ikke efter hvor lang tid de bruger på at behandle byggetilladelsen.

Fortsættes ...



- Bare fordi en lagerhal er på mange kvadratmeter, betyder det jo ikke, at det også er komplekst og tidskrævende for kommunen at behandle byggetilladelsen. Kommunerne bør derfor tidsregistrere deres arbejde med ansøgningerne og afregne gebyret ud fra den tid, de bruger. Det vil skabe mere rimelige og gennemsigtige gebyrpriser, siger Lea Stentoft.

I Billund, Faxe, Guldborgssund, Horsens, og Tønder kommuner afregner de allerede i dag ud fra en timepris. Når kommunerne registrerer den tid, de bruger på at behandle byggesagerne, giver det dem også et billede af, hvor effektive de er. Tidsregistreringen betyder samtidig, at kommunen kan lave en udspecificeret regning, så borgere og virksomheder kan se, hvad de betaler for.

- De store forskelle på gebyrerne kan have indflydelse på, hvor en virksomhed vælger at bygge nyt. Det skaber både vækst og nye arbejdspladser i kommunen, så der er god logik i, at kommunerne tilbyder rimelige og gennemsigtige gebyrer, siger Lea Stentoft.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration