UgensErhverv.dk

Fantasipriser for andelsboliger skal stoppes

Derfor glæder Danske BOLIGadvokater sig over regeringen allerede vil se nærmere på et forbud mod udstedelse af valuarvurderinger inden for den første tid af en andelsboligforenings levetid

05-10-2012

Danske BOLIGadvokater glæder sig over boligminister Carsten Hansens udtalelser om, at regeringen allerede i løbet af efteråret vil se nærmere på et forbud mod udstedelse af valuarvurderinger inden for den første tid af en andelsboligforenings levetid.

Indførelse af en karenstid for valuarvurderinger i andelsboligforeninger har vist sig at være tiltrængt på et marked, der er hårdt presset. Indførelsen af en karenstid for valuarvurderinger i andelsboligforeninger, vil betyde, at en valuar, som er en specialuddannet ejendomsmægler, ikke kan ændre en ejendomsvurdering til f.eks. 12 mio. kr. sekundet efter, at ejendommen er handlet til 10 mio. kr.

- I den seneste tid har vi oplevet smarte advokater og valuarer, der mod al sund fornuft har skruet prisen på ejendomme helt unaturlig højt op. Det skal vi sikre ikke sker i fremtiden, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater, Jan Schøtt-Petersen.
Ifølge ham er de seneste sager blot endnu et eksempel på kreative former for prisansættelse i andelsboligforeninger.

- Vi oplever desværre en del eksempler på andelshavere, der bliver fanget i en økonomisk klemme i forbindelse med stiftelse af andelsboligforeninger, fortæller Jan Schøtt-Petersen.

Fortsættes ...



Problemerne med valuarvurderinger i forbindelse med nystiftede andelsboligforeninger har fyldt i pressen den seneste tid, men ifølge formanden for Danske BOLIGadvokater er denne metode blot én af flere, der benyttes til at få penge ud af chanceløse boligkøbere.

- I nogle tilfælde stifter udlejeren en andelsboligforening, tegner andele og sælger ejendommen til sin egen forening. For beboerne, der loves en gylden chance for et godt køb, er det umuligt at gennemskue, om pris og vilkår er rigtige, med mindre de sikres en uvildig rådgiver, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Derfor opfordrer Danske BOLIGadvokater boligministeren til ikke blot at undersøge de tvivlsomme valuarvurderinger, men også til at sikre bedre vilkår for nye andelshavere generelt.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration