UgensErhverv.dk
'Lille Manhattan' i Horsens får flere boliger

'Lille Manhattan' i Horsens får flere boliger

MT Højgaard har netop færdiggjort det andet punkthus i Jyllandsgade-kvarteret til boligselskabet Domea

03-10-2012

34 spritnye almene lavenergiboliger står nu klar til indflytning for lejere hos boligselskabet Domeas afdeling i Horsens, hvor MT Højgaard netop har afleveret lejlighederne i det ni etager høje punkthus på Jyllandsgade – uden fejl og mangler.

'Lille Manhattan'
Byggeriet er en fortsættelse af et vellykket samarbejde mellem bygherre og entreprenør. Jyllandsgade 57 er således et søsterhus til nabobyggeriet på Holmboes Allé 6, som MT Højgaard også har opført i totalentreprise. De to punkthuse er blandt de højeste i Horsens. I forbindelse med spadestikket til det første punkthus gav daværende borgmester Jan Trøjborg boligprojektet tilnavnet ”Lille Manhattan”.

Levet op til forventningerne
Boligselskabet Domeas byggechef Karsten Pedersen siger om samarbejdet, at det har kørt rigtig godt, og at resultatet har været bedre, end de er vant til:

- Vores forventninger til entreprenøren er, at tidsplanen holder, at kvaliteten er i orden, og at der er så få fejl og mangler, som det er muligt. Når lejerne får deres nøgle til et nybyggeri, betaler de fuld husleje fra første dag, og derfor forventer både de og vi, at byggeriet er perfekt, siger Karsten Pedersen.

Tillidsfuldt samarbejde
Afdelingschef Peter Rantil Smith fra MT Højgaard siger om byggeprocessen, at den har været utrolig vellykket:

- Samarbejdet har været funderet på tillid og viljen til at gøre det til en succes. Blandt andet derfor har vi kunnet aflevere punkthuset i Jyllandsgade uden fejl og mangler, siger Peter Rantil Smith.

Lavenergibyggeri
Punkthuset er et såkaldt BR08 Lavenergiklasse 1-byggeri. Byggechef Karsten Pedersen fortæller, at byggeriet så absolut lever op til lavenergibetegnelsen. Sidste vinter hørte de således en lejer i det første punkthus fortælle, at vedkommende en halv måned efter indflytningen i januar endnu ikke have åbnet for radiatorerne.

Det lave energiforbrug skyldes primært passive tiltag som høj isoleringsevne, minimering af kuldebroer og optimering af træ/alu-vinduernes arealer og placering. Boligerne har også balanceret ventilation med højeffektiv varmegenvinding. Alle boliger har egen altan og depotrum i kælderen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration